Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Gustave Flaubert
barbarisk og konfus Følemaade; det er Arveligheden overført paa
den menneskelige Ansvarlighed. Den gode orientalske Gud, som
slet ikke er god, lader de smaa Børn undgælde for Faderens Fejl,
ligesom en Pascha, der hos en Mand kræver hans Faders Gæld.
Vi befinder os endnu paa dette Punkt, naar vi taler om Guds
Retfærdighed, Vrede og Medlidenhed, alt menneskelige Egenskaber,
relative, endelige og som Følge heraf uforenelige med det absolutte."
Flauberts Forestillinger om Gudsbegrebet og om en
stedse-varig Evolution hos alt levende svarer paa det psykologiske
Omraade til Forestillingen om en uadskillelig Sammenhæng mellem Sjæl
og Legeme. Han skriver til Frøken Leroyer de Chautepie: „Det
var en trist Historie med den unge Pige, Deres Slægtning, som er
blevet gal af religiøse Skrupler, men den er temmelig almindelig.
Man maa have et robust Temperament for at vove sig op paa
Mysticismens Tinder uden at blive svimmel. Og desuden er der
i alt dette (fremfor alt hos Kvinder) Følelsesspørgsmaal, som gør
Lidelsen kompliceret. Ser De ikke, at alle disse Kvinder er
forelskede i Adonis? Det er den evige Brudgom, som de længes efter.
Asketer eller vellystige drømmer de om Kærlighed, den store
Kærlighed; og for at finde Helbredelse (for Øjeblikket i det mindste),
er det ikke en Idé. de har Behov, men en Mand, et Barn, en
Elsker. De synes kanske, dette er kynisk. Men jeg er overbevist
om, at de mest voldsomme materielle Krav ubevidst former sig
under Tankernes Indflydelse, og ligeledes, at selv de mest urene
kødelige Ekstravaganser er delvis foraarsagede af et rent Ønske
om noget umuligt, en ætherisk Længsel mod den fuldkomne Glæde.
Desuden véd jeg ikke (og ingen véd det), hvad de vil sige de
to Ord: Sjæl og Legeme, hvor det ene slutter og hvor det andet
begynder. Vi føler Kræfter, og det er alt. Begreberne
Materialisme og Spiritualisme hviler endnu altfor tungt paa den
menneskelige Videnskab til at man kan studere alle disse Fænomener uden
Fordom. Men Menneskehjertets Anatomi er endnu ikke skrevet.
Hvordan vil De, at man skal behandle det? Det er det 19de
Aarhundredes eneste Ære, at det har indledet disse Studier. Den
historiske Sans er helt ny i Verden. Man begynder at studere
Ideer paa samme Maade som foreliggende Begivenheder, og at
dissekere Troslærdomme som Organismer. Der er en hel Skole,
som arbejder i Stilhed, og som engang vil gøre noget."
I de Udtalelser, jeg har anført, vil man efter min Mening
kunne finde det essentielle i Flauberts Livsopfattelse. — Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
