Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jul. Schovelin: Lygtemænd. Skattereformen og Agrarspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Lygtemænd
Men selv bortset fra disse tilfældige Konjunktur-Omskiftelser,
saa vil der i det moderne Samfund, i hvert Fald fra Tid til anden,
altid være Tendenser til Stede til, at Jordens, Landejendommenes
Værdi i Handel og Vandel, deres Salgsværdi, drives op over
deres Udbytte-Værdio: den til det kapitaliserede Netto-Udbytte
svarende Værdi. Befolkningen vokser, Efterspørgslen efter Jord med
den, Kreditinstitutionerne letter og støtter denne Efterspørgsel, gør
den effektiv — der skabes kunstig høje Salgsværdier, de nye Ejere
gaa ind til Ejendommene med for lille en Kapital, behæfte følgelig
Jorden og skal nu af deres Udbytte først og fremmest udrede Renter
til deres Pantekreditorer.
Pantegælden, Realkreditten, er i Virkeligheden Landbostandens
farligste Fjende, endda den heri har set sin bedste Ven, den store
Trøster i Nøden. Den lette Adgang til at tage Laan op har ført
til, at de danske Landbrugs-Ejendomme nu er behæftede op til
m.2/s — 8/s af deres Værdi! Agrarkrisens ydre Forløb er overalt i
Europa: voksende Prioritetsbyrde! Den allermindste Del af
denne Realkredit, ydet saa let og villig, fordi den netop er
Realkredit, er Driftslaan o: Optagelse af Kapital til produktiv Brug,
Forbedringer o. lign. „Den overvejende Del er Rester af
Købesummer og Arv." Men netop derfor begynder enhver Ejer saa
at sige med en Møllesten om Halsen: naar den Kapital
(Ejendommens Salgsværdi, Købe- eller Skifteudlægs-Sum), han skal
forrente, er for høj lige fra først af, og den oven i Købet for
største-Delen ikke er hans egen, men laant af andre, saa slipper han
aldrig ud af sin Gæld.
Og det sidste er just det værste. Thi derved bliver
Laane-synden til „Arvesynd". Den Gæld, en Ejer saaledes slæber med sig
hele sit Liv igennem, maa han efterlade hel og ubeskaaren,
hæftende ved Jorden, til sine Arvinger, som derved fra først af bliver
overforgældede. Lidt efter lidt bliver Landmanden kun
Laaneinsti-tuternes o: Obligationsejernes Forvalter, som kun formelt ej er Jorden
og til Gengæld faar Lov til — at løbe Risikoen! Saaledes strækker
Pengekapitalen i vore Dage graadige Fingre ud efter Jordens
Udbytte som Kirken og Herremanden fordum.
At Landmanden kommer til at forrente en større Kapital end
den, der svarer til hans Ejendoms gennemsnitlige Netto-Udbytte —
Salgsværdien i Stedet for Udbytteværdien — det er
Agrarspørgs-maalet (ens i hele Europa)! At han just derfor ikke i sin
Levetid kan faa betalt den Gæld, han har paadraget sig ved Gaardens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
