Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E.: Før og Nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Før og Nu
der ikke selv administrerer noget, men kun indsamler Materiale til Brug
for andre, sidder en yngre Fuldmægtig, Hr. N.P. Jensen, fuld af
Sagkundskab i Rigsdagsanliggender og Lovgivningsspørgsmaal, et udmærket
Emne til en Rigsdagsmand, — han opdages til alt Held af det ærede
Vælgerfolk, der ikke netop plejer at spejde i den Retning efter
Rigsdagskandidater, og han faar en Opfordring til at stille sig i en Kres.
I samme Øjeblik besættes Statistiken af et latterligt Hovmod, som
har ligget den fjærn i forrige Tider, da selve dens Chef sad paa
Rigsdagen, men som altsaa maa være en Følge af det mere embedsvigtige
Tilsnit, denne Videnskab i en efterfølgende Periode har faaet. Disse
tørre Tabeller, dette stille Kontor, hvor Publikums Søgning næppe er
overvældende, denne beskedne Kontorstol, hvis Indehaver er skiftet
mangfoldige Gange, uden at den røde Bygning har rystet derved, de bliver
med eet en af Grundpillerne i Staten, som Hr. N. P. Jensen maa staa
Vagt ved uden at turde forlade nogle Formiddagstimer. Alle Tschernings
Argumenter, som Grundlovsmændene havde stemt ned, kommer til
Hæder igen: Embedsdisciplinen, den forargelige Præmie, der skulde give
Ret til at have det godt paa to Maader, Administrationen, der ikke taaler
noget Skaar i sin Myndighed. Det N. P. Jensenske Tilfælde forlænger
sig for Tanken ud i et langt Perspektiv, hvor Statistiken stifter Skole
og bliver Forbillede for alle de andre Grene af Administrationen.
Thi de kan selvfølgelig ikke staa tilbage, naar det gælder at holde
Bureaukratismens Fane højt.
Og lige efter den ministerielle Tilkendegivelse til Hr. N.P. Jensen
skynder Politiken sig al løbe til og sætte sit Segl paa med et:
Selvfølgeligt! Selvfølgeligt! — siger Organet for det ægte, det eneste
anerkendte Frisind her paa Pladsen, maa Regeringen tage sine
Forholdsregler, og de bestaar simpelthen i, at Embedsmanden afskediges.
Ordene er udsøgt brutale; man føler formelig det Nævegreb, hvormed
Manden tages i Kraven og sættes ud paa Gaden. At der staar det stik
modsatte i Grundlovskomiteens Betænkning, nemlig at Regeringen kun
kan fordre, at Embedsmanden selv lønner en Vikar, hvad Hr. N. P. Jensen
straks havde tilbudt, er i denne Sammenhæng mindre interessant. Vi
klager ikke over, at Bladet ikke har sat sig ind i Paragrafens Historie,
inden det skrev sin Artikel. Vi taler om Frisind. Og i den
Henseende glæder det os, at Bladet udelukkende har ladet sig lede af sit
Instinkt, uden at det er blevet krydset af fremmede Tilskyndelser. Det
har ytret sig saa kraftigt ved denne Lejlighed, at Enhver kan se, i hvad
Retning det gaar.
Efterat nu baade Højres og Venstres Frisind er gaaet i Stykker paa
denne Paragraf, er der kun Socialdemokratiet tilbage at prøve med. Vi
tilstaar, at vi er bange for, at ogsaa det kommer tilkort, og at vi
ligesom den gamle Vermund nødig ser, at dette sidste Værge bliver draget
før saa sent som muligt. Men der er jo ogsaa længe til, før Øjeblikket
kommer, da Socialdemokratiet skal vise Styrken af sit Frisind i denne
Retning.
E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
