Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eduard Larsen: Landstinget under Parlamentarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765 Landstinget under Parlamentarismén
at det var de konservative Interesser, der trængte til Beskyttelse.
Denne Betragtning havde sat sit Stempel allerede paa
Fælles-forfatningerne.
Situationen var da i 1866 ikke Modsætningen: Konge—Folk,
men Modsætningen: Konservatisme mod et mere eller mindre
radikalt Standpunkt. Om denne Modsætning virkelig var til Stede,
er ligegyldigt; det var ud fra en instinktmæssig Opfattelse i denne
Retning, at Revisionen fandt Sted.
Det gjaldt derfor om at skaffe konservative Garantier. Man
kunde have valgt at forfatte en helt ny Grundlov, der da havde
faaet et konservativt Enhedspræg. Praktisk talt var det sikkert
ugørligt. Man valgte da: at indføre de konservative Garantier i
den gamle Forfatning. Man flikkede paa den, og som det senere
har vist sig, dens Enhed blev brudt.
Man fandt disse Garantier paa to Steder, der i og for sig var
hinanden uvedkommende, ikke mindst i Lyset af den gamle
Grundlov. Det ene var hos Kongemagten. Dens Betydning
udvides: Man overfører fra Fællesforfatningen Paragraffen om, at
Kongen har den højeste Magt i Staten, kun med de i Grundloven
givne Indskrænkninger, en ganske udflydende Bestemmelse, der
dog har haft praktisk Betydning én Gang1), men hvis Tendens
for øvrigt var klar nok; og man indfører de 12 kongevalgte i
Landstinget. Den anden konservative Garanti søges i den
privilegerede Valgret; den faar faktisk Hovedindflydelsen paa
Landstingets Sammensætning.
Man vil let se, hvordan Ændringerne blev en fuldstændig
Sprængning af den gamle Forfatning. Folketing og Landsting fjernedes
saa langt fra hinanden, at det allerede faa Aar efter viser sig, at
de ikke kan samarbejde. Derimod jævnedes Vejen for en
Samvirken mellem Regering og Landsting (de kongevalgte). Kongens
Stilling, der før var klar — hvor Folket i Samdrægtighed havde
udtrykt sin Vilje gennem de to Ting, vilde han overhovedet ikke
kunne gøre sig gældende —, bliver nu ganske uforstaaelig: han
har en positiv Magtbeføjelse, men under hvilke Betingelser eller
med hvilke Grænser kan man intetsteds opdage. Endelig bliver
Rigsretten det pure Vrøvl. Før udtrykte dens Sammensætning,
at Anklager og Anklaget var lige repræsenterede i Dommerne.
*) Kongelig Resolution af 20. Januar 1*80 om at afholde de løbende
Statsudgifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
