- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
961

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. Efter Hjemkomsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

961 Bidrag til Monrads Biografi



til igen at komme til at spille en politisk Rolle", der drev ham
hjem. Han gjorde sig ikke store Tanker om den Modtagelse, han
kunde vente sig i København. I det ovenfor omtalte Brev, han
i Februar 1868 skrev til Tscherning, Geert Winther og dennes
Hustru, skriver han, maaske med et Stænk af Bitterhed, men
øjensynlig med oprigtig Resignation:

,Hvorledes vil Livet i Danmark smage? Ja, det er et Spørgsmaal,
det skræmmer mig næsten. Men jeg erindrer, hvad Tscherning sagde i
1848: „selv om Staten gaar til Grunde, er der en Befolkning, et
borgerligt Samfund". — I mange Henseender har De, kære Ven, set
rigtigere end vi andre, det undrer mig, som om det nu bliver overset.
Mange Mænd, hvis hele Fortjeneste bestaar i altid at følge med
Strømmen, synes derimod fremdeles at nyde Agtelse og Tillid. Hvor
Danmark og danske Forhold tager sig besynderligt ud, naar man ser dem
herfra. Det er, som mange Ting bliver klarere ved Afstanden, derved
at den lader os se de store Omrids. Jeg tror vel ikke, at jeg vil kunne
gøre megen Gavn, jeg er forberedt paa at møde megen Uvilje, men det
er mig kært, at Deres Brev berettiger mig til at fastholde den
Overbevisning, at i det mindste tre Personer vil med Venskab og Velvilje tage
imod Deres hengivne M.

Hvorledes Monrad havde tænkt sig sit Liv, naar han kom
hjem, fremgaar af hans Breve til Datteren, i hvilke han idelig
kommer tilbage til den Yndlingstanke „at sidde i en lille Leilighed
i København", — thi dér vil han bo, fordi man „kun i en stor
By kan bo ensomt" — „og dér, omgivet af sin Familie, at kunne
studere". Dersom nogen Sinde Spørgsmaalet om paa ny at deltage
i det offentlige Liv skulde stille sig for ham, „vilde han i alt Fald
ikke tage Beslutning, om han overhovedet vilde indtræde i nogen
politisk Virksomhed og da i hvilken, før han havde ordentligt
orienteret sig i Forholdene herhjemme."

Saaledes var altsaa Monrads Tanker og Motiver, da han
bestemte sig til at vende tilbage til Danmark, og foreløbig fastsatte
han Hjemrejsen til Midten i 1869. — Men saa udbrød den store
Maori-Opstand i Ny-Zeeland.

I og for sig havde de indfødte ikke Grund til Misfornøjelse
med det engelske Overherredømme. Hvor fristende det end var
for Regeringen med Magt at sætte sig i Besiddelse af en Del af
de store frugtbare Landstrækninger, der laa udyrkede hen, var det
i Reglen dog kun ved frivillige Købekontrakter med de indfødte Ejere,
at den erhvervede Jord til Kolonisation. Ogsaa blandede den sig
saa lidt som muligt i Maoriernes indre Forhold, lod dem
uforstyrret leve som tidligere i deres lokale Klans-Organisationer med egne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free