- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
905

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Rustale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

905 Rustale i Studenterforeningen



Sandheden vandrende foran sig". Den har han fulgt, hans Fjed
har ikke fjernet sig fra dens Spor.

Veritate prævia — det forekommer mig, at ingen Filosof,
ingen Student, ingen Rus kunde ønske sig et smukkere Valgsprog
for sit Liv og sin Gerning. Fra gammel Tid er det jo Studentens
Forret, ikke i første Linie at ofre sit Liv for Brødet. Det gælder
for ham ikke først og fremmest at bane sig Vej til en Plads ved
Spisebordet. Der er et andet, et ædlere, men et lige saa
nødvendigt Brød som det daglige, hvis Erobring han vier sine Kræfter —
og dette Brød, hvortil Menneskeheden lige saa vel trænger som
til Brød af Rug og Hvede, ja uden hvilket den slet ikke kan leve,
dette Brød er Sandheden.

At være Student efler dette Ords rette Betydning, vil da
sige at vie sit Liv til Sandheden — til at søge, finde og uddele
Sandheden. Sandhedssøgere, Sandhedselskere, Sandhedstjenere er
det Deres Opgave at blive. Et større, skønnere, mere ærefuldt
Hverv bliver ingen til Del.

Jeg beder Dem derfor have en dyb Vilje til Sandhed.
Om De skal beholde Deres Ret til stadig at kalde Dem Studenter,
afhænger heraf. Det gælder for Dem, rent og purt ikke at søge
andet end Sandheden med Deres Tanke — at ville antage alt,
der er Sandhed, uden Forbehold og Bagtanke alt, og takke
derfor som for en god Gave — ikke at klynge Dem til nogen
Vildfarelse, fordi den passer Dem, eller til nogen Løgn, fordi den
behager Dem — ikke at lade Dem skræmme fra Sandheden af nogen
Autoritet eller imponere bort fra den af Hensyn til, hvad der for
Øjeblikket er godt Latin paa Bjerget. Der var en Mand, som
forleden skrev, at han ikke følte sig forpligtet til at have de
Meninger, som p. t. er gældende blandt danske Filologer. Jeg beder
Dem tage Lære af denne Mand og aldrig bøje Dem for
Modemeninger, aldrig lade Dem blænde af Døgnets Dogmer. Vi har et
godt gammelt Ord om Forgyldning og Svinelæder; den er ikke

narret, som holder sig til Svinelæderet.

* *

*



Foruden at være Studenter, er De imidlertid ogsaa Mennesker
— foruden at være Russer, er De unge Mænd. Og i denne
Forbindelse anser jeg det da for betydningsfuldt, at det netop er
Høsten, Efteraaret, som giver Deres Studietid sin Indvielse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free