Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Robins: Den store, hvide Stilhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313 Den store hvide Stilhed
dyke, det fredløse, skænker ham den Fred, han trænger til. Han dør
i Klondyke.
„Drengen" vil have Guld for at købe det gamle Hjem tilbage til
sig selv og en Søster. Han vender tomhændet tilbage, men sander
Jesuiterpaterens Ord: „Det vil være en lykkelige Ekspedition,min Søn,
hvis du paa den opdager dig selv, og førend det er for sent". Og
„Drengen" lægger Vejen hjem om ad Holy Cross Missionen.
Disse to begiver sig ud pa$ den for indviede fuldstændig haabløse
Vandring mod Nord, 700 Kvartmil uden Hunde, med en lille
Haand-slæde og 3 Ugers Proviant. Og de naar deres Maal, men som mærkede
Mænd. Dybt har Isørkenens Rædsler gravet sit Bomærke i deres
udtærede Træk.
Mærket til Døden tager „Obersten" det sidste lange Hvil, og
„Drengen" er bleven en moden Mand i disse Maaneder.
Men højt taler denne Bog om, at det er ikke Guldet med al sin
betagende Indflydelse paa de klareste Hoveder og de koldeste Hjærner,
som skaber de største Værdier blandt Menneskenes Børn.
Holger Trautner.
„ paa dit Firmament
den klare Nordlyslampc tændt ...
I den naive Tanke, at de nu havde været ude for det værste,
en Polarfærd kan byde paa, og i al Hemmelighed betragtende
sig selv som udlærte Sporfindere, havde de tilbagelagt de 41
Kvartmil fra Holy Cross til Anvik i mindre end 3 Dage.
„Obersten" nød godt af den elskværdige og udmærkede Mands
Selskab, der ledede den episkopale Mission i Anvik, og „Drengen"
aflagde Besøg i Benhams Depoter, lærte sig lidt Ingalib og AC*)
Maaden at købslaa med Indianerne paa, som Nat og Dag
sammen med en Mængde „strandede" Klondykefarere samledes om
den liflige Varme, der udgik fra den mægtige Jærnovn.
Vore Rejsende gjorde selv Forretninger med AC Agenten,
købte frisk Forsyning af fersk Kød, ja forøgede endogsaa deres
Udrustning, som de hidtil havde indskrænket til det mindst
mulige; for de skulde nu til Egne, hvor der ikke var Depoter
længere, ikke engang Missioner. Anvik var den sidste hvide Koloni
paa denne Side Nulato.
Nulato, sagde man, laa over 200 Kvartmil mod Nord.
Og dog vedblev begge Mændene efter alle disse Forberedelser
at sige til sig selv i Løbet af de første Dage, efter at de havde
*) Alaska Commercial.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
