Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621 Den historiske Jesus
vakt stor Opsigt, og Messiasdrømmen beherskede i den Grad
Folkets Længsler, at enhver, der stærkt betog deres Fantasi, let
gled ind i denne Rolle. Man indvende ej heller, at Jesus, naar
han ikke selv ansaa sig for Messias, dog maatte have afvist en
saadan Hyldest: hvis han virkelig tilstræbte en religiøs
Genfødelse af Folket, havde han ingen Grund til at protestere mod
det Navn, til hvilket Folkets Genrejsning i den almindelige
Bevidsthed var knyttet.
Thi en religiøs Reformator har Jesus vel nok villet være. I
Fortællingen om Sædemanden skal vi, efter Wellhausen, se hans
Opfattelse af sig selv. Han udstrøer Ordet, belavet paa, at det
ofte falder paa Stengrund, haabende paa, at det dog stundom
træffer den gode Jord. I Lære, Undervisning har han set sit
egentlige Kald. Folket kalder ham jo ogsaa „Læreren" og
sammenstiller ham med de Skriftkloge. Om det er ved sin „Lære",
han stærkest har virket, er et andet Spørgsmaal. Den Magt, han
øvede over sine Omgivelser, den, om hvilken Messiastroen er
det store Vidnesbyrd, har vel langt mere beroet paa hans Færd
i alle Livets Forhold — den Maade, hvorpaa han talte og
handlede, led og glædede sig. Men alt dette skjuler sig for os. Det er
alene om hans Lære, vi kan gøre os en vis Forestilling.
Hvad lærte han da? Almindelig siges det, at han prædikede
Guds Rige, varslede om den Gyldentid, der snart skulde oprinde
med Menneskesønnens Komme i Himlens Skyer. Han kunde
have forkyndt dette Rige uden at have anset sig selv for den
Messias, der skulde bringe det. Men der er Grund til at tvivle
om, at dette var hans Hovedemne. I det apokalyptiske Haab,
som det fremtræder i Evangelierne, fornemmer vi mere
Menighedens end Jesu egen Følemaade. Det har en Bitone af Savn
og Længsel, en Smægten som Brudens efter Brudgommen. Men
saaledes kan det ikke være følt af Jesus selv. Ham var ingen
Brudgom frarevet.
Det apokalyptiske Haabs fremskudte Stilling i Evangeliet er
da vistnok ogsaa Menighedens Værk. Vil man gøre sig en
Forestilling om, hvad og hvorledes Jesus virkelig lærte, bør man se
paa Markusevangeliets Begyndelse og Slutning — Skriftets
Midterparti er jo allerede stærkt farvet af Messiaslæren. Vi ser da
f. Eks., at det bebrejdes ham, at han spiser med Toldere og
Syndere, og at han svarer: „de sunde har ikke Læge behov, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
