Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
David
rer viser, hvor rationelt og realistisk han gik til Værks. Derom
var jo desuden „Horatierne" alle Dage et tilstrækkeligt tydeligt
Vidnesbyrd. Men det er dog først hans Portræter, som har
aabnet Øjnene for, hvem og hvad han virkelig var foran neutrale
kunstneriske Opgaver, der hverken bragte hans Blod eller hans
Lærdom til at stige ham til Hovedet, og det er ogsaa først i
Belysning fra dem, at hans Navn, om hvilket Glorien stærkt
var blegnet, nu atter straaler med en ny og sikkert varig
Glans.
Det geniale ved hans Portrætkunst er dens enestaaende
klarøjede Objektivitet i Forholdet til de Fremstillede. Det er en
Objektivitet, hvis Resultater i Retning af Sandhed ikke staar
tilbage for de paalideligste Resultater af Fotografien. Men medens
Sandheden i det fotografiske Billed altid er aandstom, fordi
Billedet frembringer sig selv ved Afspejling, uden menneskelig
Indflydelse i Afspejlingens Øjeblik, er Sandheden i Davids
Portrætkunst præget intellektuelt og moralskt af en Vilje til
Sanddruhed, der søger sin Lige i Energi. Der er i Massegrupperne paa
de store Billeder af „Napoleons Kroning" og „Ørnenes
Uddeling" en Rigdom af skarptskaarne Karakterhoveder, paa hvilke
dette Præg lod sig demonstrere. Det vilde ogsaa være let at
paavise det i Davids Portræter af sine Svigerforældre, Hr. og
Fru Pecoul, i Portrætet af Pius VII eller i Dobbeltportrætet af
Hr. Mongez og Frue, lutter Hoveder med markerede og
mærkelige Træk. Men i sin hele skærende Skarphed iagttages det
aller tydeligst i enkelte, ligefrem hæslige Hoveder fra hans
Haand og frem for alt i et Billede, der i saa Henseende er et
rent Paradigma: det 3dobbelte Portræt af Fru Morel de Tanguy
og hendes to Døtre. Her formelig svier den skaanselsløse
Sandhed. Men Ungdommen og Skønheden i andre af Davids
Portræter er forresten ikke en eneste Smule mindre overbevisende sand
og ægte, end Hæsligheden i dette. Man kunde, hvis man ikke
vidste bedre, tro ham heldigere anlagt for Gengivelsen af gamle
og haarde Træk end for Gengivelsen af barnlige og bløde. Men
nej; selv Ynden, som det var ham nægtet at skabe, masgtede
han at gengive. Herpaa er det berømte, ufuldendte og dog
fuldendt dejlige Billede af Me Récamier hvilende i sin antike Dragt
paa en antik Løjbænk langt fra det eneste Exempel. Med
hvilhen naiv Ynde i Holdningen læner ikke den nydelige Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
