Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - A. Møller: Oscar Levertin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OSCAR LEVERTIN.
idt gennem Trængsel og Maskinsur saa vi komme
en bleg, høj, i hvide Gevandter klædt Gudinde,
som kaldte sig den nye Mystik." Det er
Levertins Ord, hentede fra en ganske kort
Avisoversigt over det netop den Gang sluttede
Aarhundredes litterære Strømninger.
Hvem var det, som den svenske Litteratur for et Par
Maaneder siden mistede, da Oscar Levertin saa uventet gik bort?
For det store Publikum var det Professor Levertin ved
Stockholms Universitet, han som skrev Afhandlinger om Rococoen
og afgjorde de unge Digteres Skæbne i „Svenska Dagbladet".
Næppe fuldt saa mange vidste vel, at det var en af den
samtidige rige, svenske Lyriks tre eller fire største, som hu tav.
Levertin var ingen Folkedigter, og han har aldrig haft Tanke
for at diske op med det sunde Hverdagsbrød, som den elegante
Snoilsky platonisk har lovprist. Hans uendelige Kærlighed til
Digtning omfattede alle Instrumenter — undtagen Harmonikaen.
Rytmen i hans Vers ejede ikke det lykkelige Slægtskab med
Folkesangens Trallen og Folkedansens Trampen, som findes hos
Karl-feldt og hos den Frøding, som er bleven Velgørenhedssoireernes
humoristiske „clou". Og — for at være retfærdig — Levertins
Poesi var for inderlig bevæget af Kunst og Kulturhistorie til at
kunne vinde de bredere Lag af et germansk Folk.
Men af dem, som forstod ham, er han ogsaa som Poet blevet
elsket med noget af den samme brændende og halvt religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
