Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Hjemmevidenskab
165
under det nye Riges Blomstring, hvor ellers Klassicismen
florerede, intet Forsøg paa at genopvække Formen. Det var ikke,
fordi man frygtede Arbejdet og Bekostningen. Templerne i
Kar-nak og Medinet Habu og de uhyre Klippegrave viser, at man
raadede over lige saa stor en Arbejdskraft og betydelig større
teknisk Færdighed. Men den Tids Ægyptere fandt ikke
Pyramiden smuk; den savnede i deres Øjne aabenbart den blivende,
den klassiske Værdi. Derimod vandt Pyramiden dengang og endnu
senere Bifald og blev efterlignet i de tilgrænsende Barbarlande:
Fønikien, Judæa og især Æthiopien. Da Pyramiden formelt set
er et spontant Udslag af en barbarisk Trang til Massevirkning,
er det begribeligt, at de fremmede Barbarer i den fandt et Ideal
udtrykt, som de syntes var værd at tage med hjem. — Det
er kedeligt, at Wanscher netop kun paa dette Punkt har udtalt
en Særmening. Ellers beundrer han pligtskyldigst, hvad ogsaa vi
andre finder kønt. Her staar han sammen med Barbarerne. Og
hans eget klassiske Glavind falder ham ud af Hænde.
Wanscher skulde tale lidt mindre foragteligt om de lærde.
Det er ikke dem, der gør sig færdige med et Par Fraser, hvor
indviklede Spørgsmaal kræver Forsigtighed og Betragtning fra
flere Sider. Det er ikke dem, der simplificerer og overser den
Rigdom af Nuancer, der gør Arbejdet vanskeligt og tillokkende,
uendeligt og dog lovbundet som Naturen selv.
Desværre styrkes disse Indtryk af Wanschers Metode ogsaa
i det følgende, hvor han gaar over til at behandle græsk
Arkitektur. Han ser i det doriske Tempel en enkelt Arkitekts Værk
og tilskriver denne Opdagelsen af „den dynamiske Virkning af
det bærende i Søjlerne og Bjælkeværket tilsammen og af det
karakteristiske i den nye Samvirken af disse med Basis og Gavl
(som specifikt ydre Motiv) og dermed af hele den plastiske
Virkning af Bygningen, udtrykt i dennes kraftige Silhouet." Dette
geniale Moment har, ifølge Wanscher, ingen af de lærde, der
har beskæftiget sig med dorisk Arkitektur, haft Øje for, hverken
Ussing, Doerpfeld eller den mig ganske ubekendte Nanck (skal
vel være Noack. Nanck er Filolog, Udgiver af græske
Tragedier). Disse gode Mænd lægger for megen Vægt paa Detaillerne
og „bruger ikke det kunstneriske Instinkt" — formodentlig en
mild Omskrivning for, at de mangler det. Med dette Tankelyn
tror altsaa Wanscher at have opklaret den hidtil gaadefulde Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
