Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Blandt Runosangere og Gracdekvinder 246
og Skov til begge Sider, derefter Terovaara By, som siden skulde
give os et rigt Minde med, og naaede mod Aften til Muuanto.
Her tog vi saa ind hos den Sangergubbe, som en finsk Lærd i
Sordavala havde udpeget for os, den 70-aarige livana Sjemeikka,
Ætling af en gammel navnkundig Sangerslægt. En venlig Mand
med bølgende graat Skæg og milde Øjne hilste os velkommen;
gennem Pirtti („pörtet"), hvor Ilden brændte paa Arnen, traadte
vi ind i hans Sengkammer1). — livana var vant til at modtage
fremmede, der søgte Sangeren i ham; ikke helt sjælden naaer
Finner, der elsker deres Kalevala, herud; han huskede ogsaa
godt, at en anden Dansk (vel Aage Meyer) Aar tilbage havde
gæstet ham. Hjærtensgærne vilde han synge og spille for os;
i sin egen Fædreneby syntes denne Profet ikke synderlig skattet.
„Naar jeg sidder om Aftenen i min Ensomhed og synger, titter
de unge ind ad Døren og hvisker: Naa, sidder han nu igen dær
og vrøvler." — Flere Gange spillede han paa sin Kantele for
os, enkelte gamle finske Tonestykker, oftest dog en mere
nymodens (russisk?) Dans; han ejede en forbavsende Færdighed;
ikke sjælden nyttede han To- og Treklange med god Virkning.
Ogsaa denne Kunst vil dø ud paa Egnen. Harmonikaen skal i
^e fleste Huse være traadt i Kantelens Sted. Baade den Aften
og næste Formiddag fik vi Gubben til at synge. Den gamle
Sangerskik, at til Foredraget hører to, en Forsanger og en
Hjælper, der sidder Haand i Haand, er nu vistnok overalt gaaet i
Glemme; ogsaa Sjemeikka sang alene, men efter gammel Sæd
hver Linie to Gange. Melodierne til de gamle Kvad er yderst
simple, med faa Intervaller; en Melodi strækker sig altid kun
over een Linie, som første Gang synges med opadstigende, anden
(oprindelig „Hjælperens" Sag) med nedadgaaende Bevægelse. Vi
fik saa at høre om Väinämöinens og Joukahainens Strid paa
Havet, den unge J. trylles ned i Sne og Bølge, til han byder
Väinö sin Søster til Brud (i afledet og udvidet Form læses dette
Kvad i Kalev. 3dje Sang), — om Kullervo, der sønderriver sit
Svøb og fra Vuggen gaar i Strid (Her brød Gubben af og ytrede
smilende: En ung Soldat, som brød sit Svøb og gik lige i Krig!),
Budskabet om Faders og Moders Død rører ham ikke, han farer
blot vældigt frem (Det skal nu være en meget sjælden Sang;
’) Pirtti er det gammeldags Navn, der oprindelig betegner en virkelig *Røgstue" uden
Skorstensrør; af saadanne Hytter fandtes dog kun een i M.; vi naaede ikke at komme derind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
