Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Fr. Ohrt: Blandt Runosangere og Grædekvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Runosangere og Gracdekvinder
253
til sjældne Ord); dem flk en Mand (en finsk Doktor) her ifjor."
Vi blev dog budt indenfor; hun og Svigerdatteren stillede en
gammeldags Vævestol op for os, og selv spandt hun for os paa
en saare primitiv Rok. Men bedst som vi sad, tog med et, uden
Varsel, Hoto til at synge:
Det var gamle Väinämöinen,
bygged sig en Baad paa Bjærget —
En Runomesterske var hun alligevel. Paa de nordlige
Sangegnes Vis kædede hun dristigt Enkeltkvad sammen; Sangen om
Väinös Saar, voldt ved Økse under Baadtømring (Kai. 8—9) gled
— ret forbløffende, saavidt jeg forstod — over i Tryllekvadet
om Ildgnisten, der findes frem fra Fiskens Bug (Kai. 48). Saa
gav hun os en lille lyrisk Hyrdevise og sang Tryllesangen om
Jærnets Fødsel af Mælk fra tre Jomfrubryster (Kai. 9). Da havde
jeg næsten Skrivekrampe, for hun sang hver Linie kun een Gang.
Svigerdatteren roede os tilbage; det var en ung karlestærk
Kvinde. Da hun havde brugt Aarerne flinkt et Stykke, tilbød
hun, uopfordret, at synge for os. Og mens de kraftige Aaretag
vedblev, sang hun med stærk Røst et fortrinligt Kvad, blandt
alle dem, jeg hørte, det som i Enkeltheder stod „Kalevala"
nærmest; hun havde lært det som Barn. Det var „Dobbeltfrieriet"
(Kai. 18—19), hvor Smeden og Väinö bejler omkaps til den unge
Anni; den lykkelige staar sig i tre Prøver og hjemfører Bruden.
Vor Sangerske ænsede ikke Opfordringerne til at puste ud
engang imellem, men brugte Arme og Mund lige flinkt; og da vi
naaede Akonlahti, havde jeg faaet et Kvad paa 140 Verslinier
(hver sunget to Gange) — et Vers for hver af Hjemsøens Holme.
Saa roede Outi Nykänen, den sidste Runosanger, vi traf paa
vor Vej, rask tilbage til sit Hø.
Næste Dag pløjede vi endnu engang den holm- og sangrige
Sø for ad en anden Vej, end vi kom, at naa tilbage til Finland.
I fladbundet Baad med et gammelt Tæppe som Sejl i Masten
vandt vi rask et Par Mil frem til en sydlig Strand nær
Grænsen. Men efter denne Ederland Hønsepige-færd fulgte fem Timers
Omflakken et vildsomt Sted i Ødemarken, hvor Kvægstierne
krydsedes, — før det hellige Rusland slåp os af sin Favn. Dagen
efter naaede vi til den finske Kirkeby, og dermed var den
karelske lysti-reisu til Ende.
F. Ohrt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
