Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279 Tænkning og Tro i vore Dage
men naar den ikke skal blive ufrugtbar Sværmen, maa den
stadig paa mere skjult Maade vise sig virksom i vor Stræben
og vort Arbejde. Kant har udtalt, at to Ting stedse paany vækker
hans Begejstring og Ærefrygt: Stjernehimlen over ham og
Samvittigheden i hans Indre. Men hvis Astronomen vilde tilbringe
Natten i Beundring i Stedet for at iagttage og beregne, fik vi
ingen Astronomi, og hvis Filosofen vilde indskrænke sig til at
beraabe sig paa Samvittigheden, fik vi ingen Etik. Der er en
naturlig Rytme mellem den store Begejstring og det stille
Arbejde,- en Rytme, der i lige høj Grad gælder for Troen og for
Tankens Liv.
11
Lige saa lidt som Videnskaben nogensinde vil kunne udtømme
Erfaringen, ligesaa lidt vil det personlige Menneskeliv
nogensinde i Videnskaben kunne finde det fulde Udtryk for alt, hvad
der bevæger sig i det, — for sin Tro, sit Haab og sin Længsel.
Enhver enkelt Personlighed er et Midtpunkt for Erfaringer, der
ikke kan gøres noget andet Sted i Verden. Jo dybere
Livserfaringen gaar, des mere individuel er den, og des vanskeligere bliver
Omsætningen i almindelige Love og Synspunkter, ja, allerede den
blotte Meddelelse i Ord frembyder Vanskeligheder. Først nylig
er Psykologerne for Alvor blevet opmærksomme paa de
individuelle Forskelligheders Betydning. Menneskelivet er som en
Eng; de fleste ser kun det ensformige grønne; man maa bøje
Straaene til Side for at blive opmærksom paa det mangfoldige
Liv, der kan røre sig under dem. Ethvert Menneske bygger
uvilkaarligt sin Samvittighed og sin Tro op paa de Erfaringer,
det har gjort, — naar det da er mere end et Ekko af sine
Omgivelser. Hvad der giver Livet Værdi, og hvad der derfor
bestemmer vort største Haab, det maa enhver lære paa egen
Haand, og al Belæring kan kun gaa ud paa at hjælpe den
enkelte til at gøre sine Livserfaringer paa sin egen Maade, som
det ejendommelige Livsmidtpunkt han er.
Dette Punkt er ogsaa i tidligere Tid blevet fremhævet stærkt
af danske Tænkere. Baade F. C. Sibbern, Poul Møller og Søren
Kierkegaard indskærpede, hver paa sin Maade, den personlige
Sandheds Betydning. Jeg sætter en Ære i paa min Maade at gaa
i deres Fodspor. Der er navnlig een stor Modsætning mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
