Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Ove Jørgensen: Finsen-Konkurrencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349 Finsen-Konkurrencen
Bevægelse, og naar man ser bort fra Finsens ganske uorganisk og
parodisk virkende Figur, er alle Former i Soklen og Gruppen med
Jærnhaand tvunget ind under denne Bølge af Sten og Menneskekød,
der med elementære Kræfters hele Vælde skumfraadende rejser sig
mod Lyset. Den, der tørster efter den gudbenaadede Skønhedssans’
udsøgte Formbehandling eller det falkeskarpe Kunstnerbliks kræsne
Udvalg af Livets Mangfoldighed, maa søge til andre Kilder. Men end
ikke den, der harmes nok saa stærkt over det hæslige og overfladiske
i Tegners Kunst, vil kunne frakende hans Monument et svulmende
Crescendo, der vidner højt om Kunstnerens Evner og om
Udtryksmulighederne i den Stil, han har valgt for sit Livsværk. Derimod har
dog næppe noget Menneske kunnet vente, at denne Stigning hos Tegner
skulde hæve sig til Befrielsens sejrende Jubel som i Fiesoles Assunta.
Kunstneren har med Forkærlighed behandlet den til de yderste Grænser,
potenserede patetiske Fremstilling af Lidelsen, og hans Gruppe
„Frigjort" var en Legemliggørelse af Selvpinerens Resignation i hele dens
forstenede Uhygge. I Monumentet over Finsen er Sjælen i
Bevægelsens Stigning en kæmpende Fortvivlelse, der gaar som et hærgende
Uvejr gennem det sitrende Kød: End ikke Lyset kommer som en
kvægende Hjælp, men med en knugende Vælde, der som en Centnervægt
tvinger de lidende Legemer i Knæ. Det er denne kvalfulde Modstand,
der betinger den næsten trodsige Styrke i Bevægelsens Magt, ganske
som i tilsvarende Baroc-Figurer i Italiens Kunst — navnlig i
Michelangelos Dommedag —, og naar derfor Komitéen opfordrer Kunstneren
til at undertrykke „det mørke og knugende i Monumentet", fordi det
harmonerer saa daarligt med „Finsens lyse Natur og sejrrige
Livsgerning", saa rammer den Kunstværket i selve dets Livsnerve. Det
drejer sig her ikke om at fjærne uvæsentlige Anker, men om at ændre
den bærende Idé til den diametralt modsatte, og man har ikke uden
Grund sammenlignet denne Løsning af Konkurrenceproblemet med en
Teaterdirektions Ønske om at faa en indleveret Tragedie omarbejdet
til et Lystspil.
Bedrøveligt og i bedste Fald usikkert er det, der blev vundet ved
Konkurrencen, og ikke mindre melankolsk er det at se tilbage paa det,
der blev tabt. Den Præmiering, der gik forud for Komitéens
Overvejelser, vakte almindeligt Bifald, og selv om der ogsaa blandt de
ikke-præmierede Udkast fandtes flere smukke og monumentale (navnlig
Wagners), vilde et Valg, der blev truffet indenfor den snævrere Kres,
eller Udskrivningen af en ny, almindelig eller begrænset Konkurrence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
