Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Vald. Vedel: H. C. Andersens Eventyrdigtning (H. Brix: H. C. Andersen og hans Eventyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
Den Mndersenske Eventyrdigtning 498
Først søgt udtrykt i „Metalsvinet," men Digteren tilfredsstilledes
ikke selv herved og gav en ny Udformning i „Pigen med
Svovlstikkerne". Det glimtvise i de Billeder, som Drengen ser idet
han jager afsted paa Metalsvinets Ryg, knyttes her „ved et snildt
Greb" til Svovlstikkerne, der blusser op og gaar ud; Moderens
Tørst da hun sad under Broen, ombyttes med den anden
primitive Nødsfornemmelse Kulde; „Aavandet i den hule Haand
svinder bort, og i Stedet faar hun Svovlstikbundtet." I Virkeligheden
er nu imidlertid det eneste sikre og visse dette, at Andersen en
Dag fra en Almanakudgiver fik tilsendt tre Billeder med
Anmodning om at skrive et Eventyr til et af dem, og han .valgte
saa Lundbys Træsnit, hvor han fik Pigen og Svovlstikbundtet og
alt det til givendes, som han ifølge Forfatteren ved et heldigt
Greb skulde have forvandlet Motiverne i „Metalsvinet" til.
Selve den Forestillingskreds og Følelsesskala, hvor ud fra
Andersen digter sine Æventyr, er dernæst langt mere end Dr. Br.
regner med, bestemt ved Litteratur. Mange af de „personlige"
Træk, han, med Oplevelsesstoffet stadig præsent for sig, har
stirret ud af Eventyrene, bliver lidet overbevisende, naar man
ser sig lidt videre om og genfinder de samme Træk i Tidens
øvrige Litteratur; det, som H. C. A. har oplevet, er jo ogsaa i
det store og hele kun, hvad baade før og efter ham saa mange
fremadhjulpne Almuebørn har gennemgaaet, men naar det nu
netop er ved Aar 1840, at den Slags Oplevelser nedfælder sig
i „Den grimme Ælling" eller „Nattergalen", saa er det i den
litterære Tidsatmosfære, man maa søge Grunden.
Andersen levede jo som Barn i Eventyr, i
Leiebiblioteks-romaner og i Teatrets Verden, og vedblev dermed, da han kom
til København. Gennem sine Læsnings- og Teaterindtryk saa og
følte han, hvad han senere oplevede, og har hans Liv farvet
hans Digtning, saa har hans egen og andres Digtning formet
hans „Livs Eventyr", saaledes som det tegnede sig for hans
Bevidsthed; det er i Lyset fra Folkeeventyrene, fra „Aladdin"
og fra den kristelig tyske Romantik, at han opfattede sig selv,
og hvad der hændte ham, og udformede sit poetiske Livssyn.
At dette Livssyn gav sig kunstnerisk Form i Eventyr, skyldtes
ogsaa fuldt saa vel litterære som personlige Grunde. Naar man
vil studere den Andersenske Eventyrdigtnings Tilblivelse, gaar
det ikke an at nøjes med den nærsynede Forfølgelse af de en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
