Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Gulspurv
–Der var i Tiden paa Hospitalet en Stue, som kaldtes
for „Glædesstuen", formedelst at nogle af dens Beboere nok
var gladere Sjæle, end Skik var paa dette Forkrænkelighedens
Sted.
Just herind var det, at en hjælpende Sjæl fik bragt Jep Syvs
og Trines to forvildede Personer.
Middagsmaden var netop i Færd med at blive delt om. Nogle
fik bragt den paa Sengen og maatte se til at tage den, hvad enten
de kunde rejse sig lidt eller laa der paa Ryggen og kunde blot
flytte Øjnene. Og en af Sengene stod allerforunderligst med
Forenden løftet til Vejrs paa store Klodser, saa Personen deri laa
næsten som stillet paa Hovedet
Men de, der færdedes oppe, sad rundt om et dækket Bord
og spiste og drak og talte, som hørte Livet dem til.
Ret som de sad, var det, at Døren gik op, og Jep Syv og Trine
kom vandrende ind og tværs gennem hele Stuen, som var det
ad Lodbjergvejen, de gik.
De agtede nok intet paa af det, der var uden om. Men ved
Vinduet stod en Stol. Paa den lagde Jep Syv Hat og Vadsæk,
medens Trine begyndte at løse saa smaat for de fem
hjemmestrikkede Sjaler.
Tæt ved stod Trines anviste Seng.
Den stod der og skinnede opredt med Lagner flg Lugt som
af Klor eller anden skrapludet Vask. Den blev nok en ny stor
Fordristelighed for hendes betyngede Sind, — saa fornem den
stod der og gabte efter hendes saa yderlig ringe Person.
Hun maatte nok driste sig til den tilsidst, saa daanende mat
som hun blev.
Det gav som et Knæk i den blankpressede Hvergarnskjole.
Af hele Trines Menneskerest sad blot Ansigtsstykket igen som
en kinesergul Prik midt i den rundelig vide Halslinning.
Saa gult som en fejlslaaet Citron — og gulere endnu end de
to langdraabede Bandelokker af arvet Guld, der hang ned fra
Ørene, skinnede det frem midt i den Fløjls Halskrave, medens
Øjenlaagene kuglede sig ned over de to ravsprængte Øjenstene.
Da hun igen kom til sig selv, var det længe efter. Hun laa
frimodigen midt i Sengen og som i en stor og skinnende
Ensomhed. Sengegardinet var trukket for, og paa hver Side af
hendes frosne Krop var lagt to snurrende Varmedunke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
