- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
589

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gulspurv

589

paa Trappen, saa snart der blev lukket op. Hun kendte jo nok
hans Trin.

Det gjorde de andre paa Stuen med.

De smilede lidt til hinanden, saa snart de hørte Trinenes
Dump i Dump igennem den lange Gang.

Men var han først naaet Vejen op og sad paa sin Plads ved
Sengen, saa var der nok ikke saa stille et Par i Stuen som netop
de to. De skulde vel vide at opføre sig, som det passede sig Folk
af saa ringe en Stand.

Men da Jep Syv den Dag kom vandrende ind paa sin sindig
tunge Maner, sad Trine ret op i Sengen og skinnede som en
Sol. Hun blev næsten hørlig i Stemmen. Det var, som agtede
hun alene paa, at Jep Syv fik fat paa den glade Besked.

Han tog den saa grumme besindigt. Hovedet hældede skævt
imod Skuldrenes optrukne Gaffel og sad som en halvfærdig
Hugning fra Puklens uformede Bjærg. Skægget lignede en
Kornmark i Glød og hang som en Fane fra Hagen. Imellem kom en
Fugt over Kinden og samlede sig i et Dryp og blev til en
mørkere Stribe igennem dets røde Ståk.

Men Trine gav blot et Par indvortes Kluk. Hun var nok helt
over sig selv.

Jep havde altid været tungnem i Tanken. Han fattede nok
ikke Beskeden. Det gik ham nok over Forstanden med det,
at de nævnede hende for „Gulspurv" og bød hende „kvidre" i
Havens Træer. Han fattede nok ikke det Sprog.

Jep Syv tog ikke Øjnene fra nærmeste Fjæl i Gulvet. Det
klemte ham tvært over Brystet. Han blev som lidt skidt tilpas.

Han havde nok faaet en modsat Besked. Aa ja — han havde
nok det. Men Hensigten fattede han nok. Grangivelig gjorde han
det. Hun skulde nok holdes ved trøsteligt Mod. Hun flk vel
beholde sin Tro.

Det knagede til længst ned i Gangen, som Jep Syv den Dag
tog Vejen derfra.

Men siden slåp Trine for Sengen.

Hun sad paa en Stol i Stedet. Imellem naar Vejret var godt,
blev hun bragt ned i Haven og sat paa en Baare i Græsset.

De andre paa Stuen vinkede og viftede. Hun laa jo dernede
som et gulslaaet Blad, der var sunket til Bunds i den
himmelblaa Dag.

Tilskueren 1907 37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free