- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
882

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

882

F. Brunetiére og Kritikken 882

mellem Lyrikken og Veltalenheden, nærmer Brunetiéres Hypotese
sig da ikke stærkt en videnskabelig Sandhed? Og forstaar vi
ikke Bossuet og Massillon bedre, naar de ses paa denne
Baggrund?

Brunetiére følger Kunstarternes Evolution. Han fængsles ikke
meget ved Skildringen af den enkelte Forfatter. Hvor han gør
det, foretrækker han altid de Forfattere, der er Typer, der kan
forklare noget af det almene i den menneskelige Natur. Det er
derfor naturligt, at Brunetiére fortrinsvis skildrer det 17’
Aarhundredes Personligheder, og han har Grunde for sine
Sympatier, her som overalt, idet efter ham et Lands Nationallitteratur
kulminerer paa det Tidspunkt, den er upaavirket af Udlandet.
Han skildrer med Forkærlighed Typer som en Corneille og en
Pascal, men de enkelte Begivenheder i deres Liv opholder han
sig ikke meget ved. Han gribes ikke af det mangfoldige og
brogede, men søger det væ’sentlige og typiske. Hovedsagen er for
ham at forklare Pascals Pessimisme som et Udtryk for Viljens*
Afmagt, han tiltales ikke af de Undersøgelser af Pascals Liv,
som f. Eks. „le Discours des passions de l’Amour" kan give
Anledning til. Overalt viser han en Sky for at trænge ind i
Forfatterens Liv. Han erklærer, at hvis det stod til ham, vilde han
lade det Slør, der skjulte Madame de Bernys (Balzacs
Elskerinde) Ansigt, dække det for bestandig. I den Tordentale mod
Journalistikken, han holdt ved sin Optagelse i Akademiet,
hedder det:

„––Reportagen var ikke født. Beskrivelsen af Scribes

Møblement og Victor Hugos Sundhedspleje udgjorde ikke en
nødvendig Del af Kritikken over „les Burgraves" og „la Camaraderie". Det
var Uret, selvfølgelig; og Følgerne har rigtig bevist det! At vide hvad
Værd „Jocelyn" og „Indiana", „Chatterton" og „les Nuits" har, det
er nu for Tiden sekundære Spørgsmaal, der kan more et Par Pedanter
indbyrdes, men som for Resten er Mussets, Vignys, Georg Sands og
Gustave Flauberts Læsere fuldstændig ligegyldige. Men hvad der er
af dem selv, hvad de har lagt i deres Vers og deres Romaner af sig
selv, deres hemmelige Bekendelser, men Jocelyns og Oberst Delmares
rigtige Navne, men George Sands og Vignys Særheder, Manier og om
muligt deres Latterligheder — „voilä ce qui surprend, frappe, saisit,
attache".–-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free