Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Niels Møller: Mathilda Malling: Maria Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1016
Mathilda Malling: Maria Stuart 1016
siger blot, at hun „i den Tid haandterede Sagen saa snedig med sine
søde Ord og venlige Færd mod ham (Darnley)", at hun fik ham til at
gaa med (dette gengiver i alle Fald ikke Hovedindtrykket af Crawfords
Erklæring eller „Nr. II", hvor Mary optræder temmelig krast, nærmest
som en Forhørsdommer, mod Darnley). Der er intet usandsynligt i, at
Crawford skulde have frisket sin Hukommelse med Brevet; han siger
ikke, at Erklæringen er skrevet efter Optegnelserne, og i det hele
omgikkes Folk da højst letsindigt med Pen og Blæk. Derimod er det højst
usandsynligt, at Lorderne i Edinburgh skulde kunne have faaet
Crawfords Optegnelser fra 1567 sendt saa betids, at de kunde bruges til
Forfalskning af Brevet — selv om Lennox vilde have laant dem til
det Brug, hvad der ikke er troligt: han og hans stærkere Halvdel,
Lady Lennox, var vistnok oprigtig overbeviste om Marys Skyld.
Henderson (II, 651) mener ogsaa at kunne bevise, at Crawfords Erklæring
er lavet med Benyttelse af den skotske Oversættelse af „Nr. II" (han
støtter sig til et Udkast til Erklæringen i Lennox’ Papirer). For Brevets
Ægthed turde det ogsaa tale, at Beretningen i Erklæringen er bedre
ordnet og mere udtværet end i Brevet, som er mere springende og
mere hastig skrevet. Med Hensyn til Indholdet er det værd at mærke,
at i Gengivelsen af Samtalerne mellem Mary og Darnley er det
væsentlig hans Udsagn, der fylder. Det kan jo skyldes, at Darnley, da han
fortalte Crawford om Mødet, bedst kunde huske sine egne Ord. Men
en anden Forklaring er maaske naturligere. Hvad Lennox maatte ønske
at faa Rapport om, var særlig Marys Udsagn. Sønnens Forsvar kendte
han sikkert godt nok i Forvejen. Omvendt med Mary og Bothwell; det
var Darnleys Udsagn, hun havde Interesse i at rapportere, ikke sine
egne. Og hun kan endda have haft en Bihensigt med at fortælle
Bothwell om Darnleys ganske rørende Tale: den kunde ægge hendes
vistnok noget betænkelige Elsker.
Mary Queen of Scots har haft en mærkelig Evne til at
sætte Følelserne i Røre hos Samtid og Eftertid. Endnu taler
man om hendes „Forsvarere", dem der vil vaske hende
uskyldsren, og hendes „Fjender". I levende Live havde hun Fjender,
men ikke nu. De, der ud fra historisk og psykologisk
Sandsynlighed ser hende i hendes Lidenskabs og Skæbnes stærke og
brogede Farver, betages mere af hende end de, der gør hende
til et fabelagtigt Lysvæsen. „De spotter dit Navn med Ros",
siger Swinburne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
