Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Kristian Zahrtmann: Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE ERINDRINGER FRA MIT FØRSTE
OPHOLD I CIV1TA D’ANTINO
Henimod Opbrudstid fra Rom i Foraaret 1883 havde Joakim
Skovgaard og jeg aftalt, at vi vilde tilbringe Sommeren sammen
i strengt Arbejde i Sora. Flere Skandinaver havde i de sidste
Aar malet der og Krøyer havde gjort sine herlige Markarbejdere
og Hattemageren. Modelgrunden var oparbejdet.
Den sidste Majdag drog jeg af Sted med alle mine Malesager,
og kom forhaabningsfuld til det forjættede Land. Byen var større,
end jeg havde tænkt, Hotellet mere smudset, Befolkningen havde
megen Feber. Motiverne var talrige, men Milieuet tiltalte ikke
helt. I Rom havde jeg hele Vinteren arbejdet med en underskøn
Model, Ambrogio. Hans udmærket godmodige Mandighed havde
gjort ham til en kær Gæst, han havde stadig søgt at faa mig op
til sin Fødeby, Civita d’Antino, tre Mil fra Sora. „Intetsteds faar
du bedre Vin, Herre, intet Steds finere Luft, intetsteds elskeligere
Folk. Feber har vi ikke." Dette genklang i mine Øren, og da
Skovgaard kom, bad jeg ham tage med op at undersøge
Situationen.
Tredie Juni lejede vi Vogn og saa af Sted langs den dejlige
Liriflod og alle dens Bugtninger. Kusken fortalte, at Vejen var
anlagt af Æmilius Paulus, at hele Egnen var lovprist af Horats,
at det netop var her, at Elmen giftede sig med den yndige
Vinstok. Han viste Baghold, hvor Fra Diavolo havde skjult sine
Tropper og havde plyndret. Solen steg højt og bagte hedt.
Bønder kom hele Tiden forbi i deres maleriske Dragter, Bjergfloraen
var rig. Vejens Bugter blev saare mange og vi døsige. Civita
viste sig ikke. — Pludselig holder Kusken, peger med Pisken
op ad Bjerget: „Deroppe ligger det."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
