Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - A. C. Larsen: Jesus og Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Jesus og Kristus
Hans Plan mislykkedes. Han var for stor en Sværmer og
havde for liden Forstand paa praktiske Anliggender til, at han
kunde staa sig i Kampen mod Magthaverne. Disse sejrede let
og hurtigt. Folket forskød ham og føndt sig villigt i, at han led
en Forbryders Død paa Korset. Det er saaledes uimodsigeligt,
at det jødiske Messiashaab ikke blev virkeliggjort i ham. En
Mand, der dræbes af et Folk i det Øjeblik, han vil bestige dets
Kongetrone, kan ikke siges at have været Konge over dette
Folk; ligesaa maa en Messias, der bukker under, regnes for en
Selvmodsigelse. Og det staar som en Mulighed, at Jesus selv,
inden Døden indtraf, har afgivet den smertelige Bekendelse, at
han havde taget fejl i sin Fremgangsmaade. Der er overleveret
os forskellige Ord, som han skal have talt paa Korset.
Desværre tør vi ikke stole paa, at de Ord, som findes hos Lukas
og hos Johannes, hidrører fra Ørevidner. Af de Bemærkninger,
hvormed Lukas indleder sit Skrift, synes at følge, at han ikke
personlig har været til Stede ved de Begivenheder, som han
beretter, og at Apostelen Johannes skulde have skrevet det fjerde
Evangelium, hører, for at bruge et spagfærdigt Udtryk, til de
overmaade tvivlsomme Ting. Vi véd derfor ikke med
Bestemthed Noget om, hvorledes det forholder sig med Ytringerne paa
Korset; men saa meget er i alt Fald sikkert, at to af
Evangelisterne — Matthæus og Markus — kun melder om et eneste
Udraab, saa at alle de Kristne, der fordum ikke havde andre
Evangelier at læse, kun kendte dette, og det lyder: „min Gud!
min Gud! hvi har Du dog forladt mig?" Der er en saa
uudsigelig Vaande i dette Udraab, at alle vi, for hvem saa mange
af de Ord, der tilskrives ham, hører til vor Sjæls umistelige
Eje, gribes af Vemod. Vi fristes ikke et eneste Øjeblik til at
tvivle om, at han til sit sidste Aandedræt holdt fast ved sin store
Tanke, ved sin skønne Drøm om et Rige, hvori Retfærd og
Kærlighed staar for Styret; men som historiske Forskere har vi
ingen Ret til at lade Pieteten alene raade. Det er vor simple
Pligt at spørge, om det paa Korset var begyndt at gaa op for
ham, at han havde handlet for ilfærdigt, at Guds Rige ikke kan
fremmes ved udvortes Foranstaltninger, men kun ved en langsom,
stille Vækst.
Medens den kristne Kirke i det Store og Hele altid har
betragtet Jesus som den sande jødiske Messias, der var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
