Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897 Om en herskende Tro i Udviklingslæren
Konvergens er i alt Fald, som den ses nu, blot en Tilstand,
som selv skal forklares og som ikke kan sige noget om
Livsformernes Oprindelse. Naar Prof. Warming siger: „Efharmonisk
Konvergens kendes fra alle Verdensdele og alle Familier; den
har frembragt Pudeformen hos Arter i de vindrige raakolde
Højbjerge og Polarlande" o. s. v., da er dette aabenbart kun en
mindre vel valgt Udtryksmaade; thi Konvergensen er ikke
nogen virkende Faktor. Den har selvfølgelig intet frembragt,
men er kun et Navn paa Tilstanden „Lighed uden Slægtskab".
Modstykket hertil, „Slægtskab uden Lighed", træder os (som
„Divergens" kunde man sige) i Møde ved talrige
Krydsnings-Eksperimenter og er jo ogsaa selv kun et Resultat, ingen
virksom Faktor.
Og i øvrigt er det en Kendsgerning, som Prof. Warming selv
betoner og belyser ved slaaende Eksempler, at langtfra alle
Arter, der lever under samme Kaar, har samme Livsform, samme
almene Præg. Selv om Kaarene er de samme, er Materialet, der
præges at dem, forskelligt; hver enkelt Art har sine „Anlæg", der
gør, at den under givne Forhold vil udvikle sig i bestemt
Retning, siges der udtrykkeligt. Men dette, Rigtigheden forudsat,
taler jo netop ikke for at tildele Kaarene nogen primær Rolle
ved Fremkomsten af Typeforskelligheder. Disse selv er det
givne; derfor vil i bedste Fald de af Lamarckismen antagne
Virkninger af Kaarene kun være af sekundær Natur. Hvorledes
de i væsentlig Grad forskellige Anlægs-Typer er fremkomne, er
just her det egentlige Problem!
I Prof. Warmings Skrift vil man endvidere, sideordnet med
Opfattelsen af Konvergensen som et vigtigt Indicium for
Lamarckismen, finde dennes Opfattelse af Hensigtsmæssighedens
Fremkomst betonet, hvilken Opfattelse skal gaa ud paa, at idet
Organismerne formaar, aktivt eller passivt, at lempe sig efter
Kaarene, kommer Hensigtsmæssigheden ind i Verden. Man ser
imidlertid straks, at dette kun siger, at Hensigtsmæssigheden
allerede er der hos selve Organismerne.
Derved rører vi ved det gamle Problem om
Hensigtsmæssigheden. Vi skal ikke diskutere dette nærmere; Tidens Fylde er
ikke kommen dertil endnu. Kun skal vi til Slutning se paa
Darwinismens og Lamarckismens Stilling til dette Problem.
Darwinismen i sin „rene" Form, som Læren om kontinuer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
