Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lorenz Frolich
1011
1837 Adam Mullers Skitse af Dronning Dagmars Død. Men alle
disse Malere forlod hurtigt igen de middelalderlige Emner i rigtig
Erkendelse af deres Uformuenhed til at magte dem. Og det skulde
ikke hjælpe stort, at Malere som Raadsig og Westphal vedblev at
være dem tro.
Paa Udstillingen i 1837 gjorde Adam Mullers Billede Dronning
Dagmar et mægtigt Indtryk paa den da 16aarige Lorenz Frølich.
Da Raadhusudstillingen i 1901 var paatænkt, nævnte han det straks
som en af dens Opgaver at fremføre dette Billede, hvad den ogsaa
gjorde; Flertallet af dens besøgende har næppe bemærket det og
det kan tilgives dem. Rimeligvis har Billedet medvirket til at give
den unge Frølichs Kunstnerdrømme en ny Retning.
Allerede i Sommeren 1836 havde Frølich i Følge med sin Fader
foretaget en Studierejse til Holland. En venlig og klog Herre, som
havde haft den store Glæde at vise ham Billederne paa Raadhuset
i Haarlem og hos Six i Amsterdam, omtaler ham som en aldeles
fortryllende ung Mand, „der lover at blive noget som Kunstner".
Det var Høyen! (Levned, II, S. 98). Han havde Ret. Frølich var
allerede den Gang lovende; hans Drengetegninger af springende
Heste og af andre Dyr er beundringsværdige.
183ß debuterede han paa Udstillingen med fire Billeder af Dyr.
Samme Aar fremstillede han i 9 smaa Raderinger en Hunds
Historie. En Krage, som flyver fra den døde Hund med en
Lækkerbidsken til sine Unger i Reden, vandt ham Johan Thomas
Lund-byes ømme og trofaste Venskab. De passede for hinanden. Begge
var ægte Kunstnernaturer, begge Drømmere og Sværmere,
begejstrede for Sagaerne, for Grundtvig, for Poesien, for Oldtid og
Middelalder, begge havde de Ønsker og Haab om, at den hellige
Ild. der flk deres unge Hjerter til at banke og deres Kinder til at
gløde, skulde lyse ud fra deres Kunst i høje Flammer til Folkets
Glæde. Lundbye, der var stille, oftest tungsindig og forsagt,
langsomt overvejende og grundig studerende, vilde grave Poesien frem
fra det kære danske Muld. Frølich, hvis Sind var lyst og let, og
som var rig paa Haab og Mod, livlig, ilter og utaalmodig, vilde paa
Fantasiens Vingehest hente den skønne Fe fra Slottet østen for Sol
og vesten for Maane.
Lundbye har tilbragt sine lykkeligste Timer i Frølichs Selskab.
Han paavirkedes meget stærkere af Frølich end Frølich
paavirkedes af ham, Kunstforskeren. Baron v. Rumohr, der den Gang —
Tilskueren 1908 70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
