- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
79

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Fr. Siemens's nyere Glassmelteovne med continuerlig Drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Rummet, som er ganske smalt forneden, hvor Glasmassen
træder ind, udvider sig stærkt opadtil, idet Skillerummet
trækker sig mere og mere tilbage; over Diglens Rand bøier
det sig fortil for at danne den omtalte Hætte, hvis Munding
selvfølgeligt vender udad.

Ved denne Ovn havde Siemens endnu beholdt Glasdiglen
og blot modificeret dens Form. Det næste Skridt var
Bygningen af en Ovn, hvor Diglerne bleve fuldstændigt forladte,
idet Glasset smeltes i en skaalformig Fordybning,
som fylder Ovnens hele indre Rum. Denne Skaal har Form
af en langagtig Rectangel med en halvcirkelformig
Udbygning paa den ene korte Side og er ved Tverskillerum deelt i
tre Afdelinger, svarende til den omtalte Digels.

Ovnen er en regenererende Gasovn med fire under
Ovnen anbragte Regeneratorer, og Aabningerne for den
Indtrædende Gas og den indtrædende Luft findes indvendigt langs
Rectanglens lange Sider, saaledes at Flammen slaaer fra den
ene Længdeside henover Overfladen af Glasmassen paatvers
af Ovnen, for at træde ud ad Aabningerne paa den
modsatte Længdeside og gaae gjennem Regeneratorerne til
Skorstenen. Med visse Mellemrum skifter Flammen Retning,
saaledes at den træder ind, hvor den før traadte ud, og omvendt.
Ved Spjæld kan man forandre Aabningernes Størrelse og
saaledes regulere Varmen.

Smelterummet og Klaringsrummet optager Ovnens hele
rectangulære Deel. Skillerummet mellem dem er ført heelt
op til Ovnens Hvælving, saaat Heden kan reguleres
selvstændigt i de to Rum. Da Glasset skal smeltes fra Overfladen,
staaer Glasmassen kun 15 Tommer høit i Smelterummet;
herfra gaaer den forneden igjennem Skillemuren og op gjennem
tilsvarende Stigkanaler ind i Klaringsrummet, idet den
smeltede Glasmasse dog først maa flyde paatvers henover en
saakaldet Bro, der er saa høi, at Glasmassen kun staaer
et Par Tommer høit over den. Derved sikkrer Siemens sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free