Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Cachet blanc!“ faldt Opvarteren ham hurtig i Talen.
„Lad os faa den til vore Østers!“ befalede Oblonskij.
„Vel, Deres Excellence! Og hvilken Bordvin ønsker De?“
„Giv os en Flaske Nuits. Nej, bi lidt. Kom med noget af
denne klassiske Chablis.“
„Herren vil vel have den Ost, De plejer?“
„Ja, giv os Parmesan. — Men du vil maaske hellere have
en anden Slags?“
„Nej, mig er det ligegyldigt,“ svarede Ljevin, der havde ondt
ved at tilbageholde et Smil.
Opvarteren fløj af Sted og kom lidt efter tilbage med et Fad
Østers i den ene og en Flaske Vin i den anden Haand.
Stepán Arkádjevitsch stoppede Servietten ind paa sit Bryst
og begyndte paa sine Østers.
„De er ikke ilde,“ smaskede han velbehagelig, idet han
løsnede dem fra Skallerne og slubrede dem i sig én for én. „De er
ikke ilde,“ gentog han og saa’ med straalende og fugtige Øjne
afvekslende hen paa Ljevin og paa Tataren.
Ljevin, der helst vilde have ladet sig nøje med Franskbrød
og Ost, spiste kun et Par Østers, men sad og glædede sig over
sin Vens Appetit. Tataren, der havde trukket Flasken op og
skænket den perlende Vin i de fint slebne Glas, betragtede
ligeledes Oblonskij med et tilfreds Smil.
„Du spiser jo ingen Ting! Holder du ikke af Østers?“
spurgte Stepán Arkádjevitsch og tømte sit Glas. „Eller er der
noget, der trykker dig?“
Han vilde saa gerne have Ljevin i en glad Stemning. Denne
var egentlig ikke i daarligt Humør, men følte sig blot saa
underlig beklemt. Han i sin løftede Stemning befandt sig ikke vel ved
at sidde i en Restauration med Smaakabinetter, hvor man spiste
med „Damer“. Alt stødte ham her: baade Gassen, Spejlene,
Broncekandelabrene og Opvarterne, der ivrigt rendte frem og
tilbage. Han var saa bange for, at det Billede, han gemte inderst
inde, skulde tage Skade ved hans Ophold paa dette Sted.
„Nej,“ svarede Ljevin. — „Men der er noget, som optager
mine Tanker, og desuden generer disse Omgivelser mig. Du
kan ikke forestille dig, hvor jeg, der lige kommer fra Landet,
finder alt her inde i Byen besynderligt. Jeg skal nævne dig et
bestemt Eksempel. I Formiddags saa’ jeg en Herre oppe hos dig,
der havde saa lange Negle...“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
