Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Anna Karénin
betragter Dem som en gammel Bekendt — og oven i Købet som
en rigtig god gammel Bekendt," sagde Fyrsten med et Smil, der
glædede Kitty, fordi det ikke lod hende være i Tvivl om, at hendes
Veninde havde gjort et udmærket godt Indtryk paa ham. — ,,Hvor
skal De hen i den Fart?"
»Til Mama. Hun er ude at køre i Dag," svarede den unge
Pige og tilføjede henvendt til Kitty: ,Hun har ikke lukket et Øje
i Nat, og Lægerne har derfor tilraadet hende at trække lidt frisk
Luft. Det er hendes Arbejde, jeg har her."
,Naa, saa det var altsaa Engelen Nr. 1," bemærkede Fyrsten,
da Varenka var gaaet.
Kitty kunde mærke, at han havde Lyst til at gøre sig lidt ly-
stig over hendes Veninde, men tillige, at det ikke rigtig vilde
lykkes ham, fordi hun havde gjort saa godt et Indtryk paa ham.
,Nu kunde jeg have Lyst til at gøre Bekendtskab med dine
andre Venner," vedblev han. ,Ogsaa med Fru Stahl, hvis hun
da vil nedlade sig til at kende mig igen."
»Har du truffet hende før, Papa?" spurgte Kitty lidt ængste-
ligt, da hun lagde Mærke til det ironiske Udtryk i Faderens
Ansigt.
»Jeg har kendt hendes Mand — og hende ogsaa, skønt ikke
synderlig. Men den Gang var hun ikke Pietist endnu."
,Pietist? Hvad er det, Papa?" spurgte den unge Pige for-
skrækket over, at det, hun beundrede hos Fru Stahl, havde et
eget Navn.
»Ja, jeg skal oprigtig talt have ondt ved at forklare dig det.
Jeg véd kun saa meget, at hun takker Gud for alle sine Ulykker
og Sorger. Hun priser ham ogsaa, fordi han har taget hendes
Mand, og det ser unægtelig lidt underligt ud, naar man véd,
at de levede som Hund og Kat.
,Der er hun!" sagde Kitty og pegede paa en Rullestol, i hvil-
ken der, omgivet af Puder, indhyllet i Tæpper og Shavler og
halvt skjult under en Parasol, laa noget, der snarere lignede en
Bylt end et Menneske. Det var Fru Stahl. Bag ved hende stod
Karlen, der kørte Vognen, og ved Siden af hende en ung, svensk
Greve, som Kitty kun kendte af Navn. I Nærheden havde der
samlet sig en Del Badegæster, der stirrede nysgerrigt paa hende
som paa et udenlandsk Dyr.
Fyrsten nærmede sig tilligemed Kitty, der atter opdagede
det samme ironiske Udtryk i hans Ansigt, som før havde ængstet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
