Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Kosakkerne
Træernes Grene, og derpaa fulgte en hurtig, regelmæssig og
trampende Galop. Den varede kun et Øjeblik og gik saa over til
en dump Larm, der, alt som den fjernede sig, syntes at brede
sig videre og videre ud over den stille Skov. Et Øjeblik havde
Olenin Fornemmelsen af, at hans Hjerte stod stille. Raadvild
stirrede han først ind i den tætte grønne Skov, og derefter hen
paa Jeroschka. Denne stod ubevægelig med Bøssen op mod Bry-
stet; hans Hue var gledet helt ned i Nakken, Øjnene udskød Lyn,
og hans Mund var spærret op paa vid Gab, saa at alle hans gule
ormstukne Tænder kom til Syne.
»En Hjort!" raabte han omsider. Fortvivlet smed han sin
Bøsse og begyndte at trække sig i sit hvide Skæg. ,,Her stod den
— lige ved Siden af os! Vi skulde have sneget os frem ad Stien.
Jeg Dumrian! Jeg Fæ!" skreg han og halede igen i sit Skæg.
— Et dumt Bæst er jeg! Et Asensbæst!" gentog han og trak
endnu stærkere i sine hvide Skægtotter. — Gennem Taagen
troede man at høre dæmpede Vingeslag hen over Skoven. Lyden
af den flygtende Hjort bredte sig mere og mere, blev stedse
svagere og døde saa hen.
Det var alt Tusmørke, da Olenin vendte hjem med den gamle
Jæger. Han var træt og sulten, men følte sig dog saa rask og
stærk. Middagsmaden var færdig. Han spiste og drak sammen
med Jeroschka og blev varm og oplivet derved. Derefter satte
han sig udenfor paa Trappen. Atter saa’ det ud, som om Bjær-
genes Tinder hævede sig mod Himlen i den nedgaaende Søls
Straaler. Atter fortalte den gamle sine evindelige Jagthistorier,
pralede med sine Kærlighedseventyr og roste sig af det vilde Liv,
han fordum havde ført. Atter gik den skønne Marjanka ind og ud
af Forældrenes Hytte og bevægede sig hen over Gaarden i sit
tynde Klædebon, gennem hvilket man skimtede Omridset af hen-
des jomfruelige Legeme.
XX
Næste Dag besluttede Olenin at gaa alene hen til det Sted,
hvor han og den gamle havde skræmmet Hjorten op. For at skyde
Genvej krøb han ligesom alle de andre i Stanitzaen over det høje
Tjørnegærde, der omgav Landsbyen. Medens han endnu stod og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
