Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 97
pillede Tornene ud af sin Kappe, havde hans Hund, der var løbet
i Forvejen, allerede jaget to Fasaner op. Saa snart han selv kom
ind i det tætte Tjørnekrat, der stødte op til Hegnet, fløj der Fa-
saner op, for hvert Skridt han gjorde. Da den gamle ønskede at
beholde dette Sted for sig selv, havde han ikke ført ham derhen
den foregaaende Dag. I tolv Skud skød han fem Fasaner, og da
han maatte hente dem alle inde mellem Tjørnene, blev han saa
træt, at Sveden haglede ned af ham. Han kaldte paa sin Hund,
nedlagde Hanerne, satte en Kugle for hver af Hagelladningerne
og gik saa ganske sindigt ad Skoven til, idet han søgte at værge
sig mod Myggene med Ærmerne af sin Kappe. Undervejs var
det ham umuligt at holde Hunden tilbage: den støvede uafladelig,
og ved at følge den skød han endnu et Par Fasaner, hvilket op-
holdt ham saa meget, at Klokken næsten blev tolv, inden han
naaede hen i Nærheden af sit Bestemmelsessted.
Det var en rigtig klar, stille og varm Sommerdag. Der var
ikke Spor tilbage af Morgenens Kølighed ; endogsaa i Skoven var
der lummert. Tætte Skarer af Myg bedækkede Olenins Ansigt,
Årme og Ryg. Hans sorte Støver var helt graa af Myg, der sad
som et tæt Lag paa dens Ryg, og hans hvide tscherkessiske Kap-
pe, som de graadige Insekter belejrede med deres Brod, havde
antaget samme Farve. Han tænkte paa at unddrage sig denne
Plage ved Flugten, og et Øjeblik fandt han endogsaa, at det var
utaaleligt at bo i denne Egn om Sommeren. Han var allerede
vendt om for at gaa hjem igen, men saa blev han enig med sig
selv om, at Mennesket kan taale en Del, og besluttede da at
holde Pinen ud og lade sig æde op af Myggene. Og underligt
nok — efter kort Tids Forløb fandt han det ikke saa ubehageligt
endda. Ja, det forekom ham endogsaa, at Skoven vilde tabe sin
Ynde og sin ejendommelige Karakter, hvis han skulde undvære
denne urolige Kløen og Kriblen over hele Legemet og ophøre at
indaande denne Atmosfære af Myg, der var saa tæt, at de masedes
til en Dejg, hver Gang han førte Haanden op til sit svedte Ansigt.
Denne overvældende Masse Insekter passede saa udmærket til
det yppige, vilde Planteliv, den umaadelige Mylder af Dyr og
Fugle, som boede i den tætte, mørkegrønne Skov, den varme,
krydrede Duft i Luften, og Gravene, der var fyldt med Tereks
plumrede Vand”), som boblede og klukkede under det ned-
+) Da Terek er meget tilbøjelig til Oversvømmelser, er der med store Bekostninger
gravet et helt System af Kanaler og Grave, som fra Floden fører op i Landet. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
