Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 147
»Intet! — Jeg melder det til Øvrigheden!" raabte Nasarka,
der med Vilje hævede sin Stemme. ,,Jo, det er en rask Junker!"
Olenin skælvede og blev bleg. ,,Kom herhen! Hører du!"
sagde han, idet han greb ham ved Haanden og førte ham hen til
sin Hytte. — ,,Der er jo ikke sket noget. Hun lod mig ikke kom-
me ind," forsikrede han. ,Hun er ren og uskyldig."
»Ja, nu faar vi at se."
»Vent her, medens jeg gaar ind og henter Penge."
Nasarka tav. Olenin løb ind i sin Hytte og kom tilbage med
en Tirubelseddel, som han gav Nasarka. ,,Der er ikke sket no-
get,” gentog han, ,men jeg indrømmer, at jeg har baaret mig for-
kert ad. Tag disse Penge, og ti for Guds Skyld stille med, at du
har set mig her."
»Ærbødigste Tjener," lo Nasarka og gik ud af Gaarden.
Den unge Kosak var kommet samme Nat for at faa en Hest
anbragt, som Lukaschka havde stjaalet. Da han skulde hjem,
hørte han Skridt inde i Fændrikkens Gaard. Han gik ind og op-
dagede da Olenin. Om Morgenen vendte han tilbage til Sotnien
og fortalte sine Kammerater, paa hvilken listig Maade han havde
tjent de ti Sølvpenge. Da Olenin den Dag mødte Fændrik-
ken og hans Kone, kunde han mærke, at de ikke vidste, hvad der
var sket. Med Marjanka talte han ikke, men hun lo, hver Gang
hun saa” paa ham. Hele Natten vandrede han igen frem og tilbage
i Gaarden. Den følgende Dag gik han tidlig paa Jagt blot for at
være hjemmefra, og om Aftenen besøgte han Bjeletzkij for ikke
at være ene med sine Tanker. Han var bange for sig selv og
besluttede ikke mere at besøge Fændrikkens. Næppe var han
kommet hjem og faldet i Søvn, før han blev vækket af Over-
sergenten, der meldte ham, at Kompagniet straks skulde rykke
ud til en Ekspedition. Han var glad ved at slippe bort og tænkte
halvt om halvt paa ikke mere at vende tilbage til Stanitzaen.
Ekspeditionen varede fire Dage. Chefen, der var i Familie
med Olenin, ønskede at beholde ham i sin Nærhed og foreslog
ham derfor at blive ved Staben. Men da det kom til Stykket, sagde
Olenin Nej. Han kunde ikke mere undvære sin Stanitza og bad
om at maatte blive ved Kompagniet. For sit Forhold under Eks-
peditionen fik han Tapperhedskorset. Tidligere havde han i høj
Grad ønsket denne Udmærkelse, nu var den ham ligegyldig, og
endnu ligegyldigere var det ham, at hans Udnævnelse til Officer
stadig lod vente paa sig. Ledsaget af Vanjuscha red han tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
