- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
38

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Snestormen

efter viser dens Herres Skikkelse sig ud for Rosenbuskadset.
Fedor er i fuld Fart, han raaber — nej, brøler ned til os, medens
han styrter af Sted.

»Hvad staar I der og glor efter?" skriger han og kaster
Frakken under Løbet. ,,Hvor kan I staa roligt og se paa, at Man-
den drukner? — Rap jer; skaf mig et Tov!"

I samme Nu er han nede hos os. Vest og Hue flyver gennem
Luften, og støttende sig til en tjenstvillig Mands Skulder sparker
han Støvlerne af.

»Han ligger hist ovre, en lille Kende til højre for Piletræet,"
lyder det inde i Mængden, der følger enhver af hans Bevægel-
ser med Spænding og Forventning.

»Ja, jeg véd det," svarer Fedor og rynker Brynene, for han
ærgrer sig over de Tegn paa krænket Blufærdighed, der viser
sig hos den kvindelige Del af Forsamlingen. Derpaa trækker
han Skjorten af, afleverer Korset, som han ellers aldrig skiller
sig ved, til Gartnerdrengen, der staar ærefrygtsfuld foran ham,
og gaar med faste, værdige Skridt hen over Græsset og ned til
Dammen.

Tresorka, der staar og tygger paa et Græsstraa, ser først lidt
forbavset paa sin Herre, men saa gøer den pludselig højt op og
styrter sig ud sammen med ham. Et Plask! Det skummer; Van-
det sprøjter til alle Sider — helt hen til mig, der staar et Stykke
inde paa Land, og et Øjeblik efter kommer Fedors Hoved til
Syne. Hævende og sænkende Nakken strækker han Armene
frem og skiller dem i kraftige Tag. Tresorka, der holder mest af
den sikre Landjord, vender straks om og skynder sig op paa
Bredden. Gylpende Vand op i Mængde ryster den sig og ruller
sig paa Ryggen i Græsset. Medens Fedor. svømmer over mod
den anden Bred, løber Gartneren og Kusken hen til Piletræet
med et stort Net, der er rullet op paa en Stang. Fedor stikker
begge Armene i Vejret og dukker under — én Gang — endnu
en Gång — og én Gang til — og hver Gang han kommer op,
farer der et lille Vandspring ud af Munden paa ham, Det regner
ned over ham med Spørgsmaal, men han besvarer dem kun ved
at ryste sit lange, vaade Haar. Saa svømmer han i Land og gaar
hen til Piletræet. Lidt efter spreder de Nettet, kaster det ud og
trækker det gennem Dammen, men alt hvad de faar, er lidt
Mudder og nogle sprællende Smaakarusser. Medens de lægger
det ud for anden Gang, gaar jeg over til den modsatte Bred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free