- Project Runeberg -  Totalafholdssagen i Guds Ords Lys /
21

(1882) [MARC] Author: Per Wieselgren Translator: Johannes Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21
Men uden en Gudstjenefte kunde ingen Hvile, intet
Liv i Gud blive virkeligt blandt Mennestene, om det end
var gjort muligt derved, at Guds Navn var aabenbavet
paa lorden som forsonet Retfcrrdighed og som Kjcrrligheo i
Deden. Saaledes blev den forste Lovgivning paa lorden r
Sabbatens Indstiftelse, det meste Bud fer Faldet (I.Mos. 2,3)
nødvendig, saalcrnge Gudsfrygt stal findes paa lorden. Der
ved lettedes den Helligaands Hverv blandt Mennestenes
Be»rn: at delagtiggjpre dem i Forsoningen og lede dem paa
Helligggjsrelsens Vej. Og denne Guds Urindretning paa
lorden stadfcestes i Guds tredje Bud.
Syv Bud handler om Pligterne mod Mennestene d. e.
Mennesket selv og dets Nceste.
At blaudt de hellige Tal Syvtallet ftaar Tretallet ncrr
mest i Rang er en almen bekjcndt Sag. Grunden til, at
saa er, ligger dybere. Her er ikke Stedet til at fremftille, i
ethvert Fald ikke til at retfwrdiggjore en selvstcendiq Betragt
ning deraf. Vi vil kun ncevne, at Syvtallet i Lovbogen
leder os til Syvtallet hos Profeterne. Esajas fremstiller
Guds Aands Naadevirkninger paa Mennestene under syv
Navn (Kap. 11, 2) og giver Frelseren syv Navn (Kap. 9,6).
(Hos Johannes i Aab. moder os igjen Antydninger heraf
Kap. 1, 4og Kap. 3, 1). At alt dette ikke beror paa et
Slumpetreff, men har sin Grund i Opfatningen as «Guds
Riges Hemmeligheder", det erkjender nu endeligen den filo
sofiske Visdom liqesaavel som den kristelige Tro. idet de i
dette Punkt kun stiller sig fra hinanden i Anstuelsen af ncevnte
Opfatnings Vcesen: enien som fri Henfsrelse eller nødvendig
Indgivelse
Saa meget vil vi antyde af vor Opfatning, at her fremst
i Spidsen staar et Forbud mod en saadan Synd, til hvilken
noget modsvarende har kunnetftndes blandt Engle: 2Ergje’r
righeden. Thi ogsaa Engle har villet ryfte af sig en over
dem vcerenoe Viyndighed. Al Mvndighed, natursand og cedel
som Fadervceldet, kan af felve Naturen baade uddannes og
opfattes, har i dette Voelde sin Retsgrund ogKilde. Om Lydig
heden ytres intet i ~de tiOrd". Den gjcelder uvilkaarlig og der
om faar mennestelig Lov bestemme. Men om H «der en, om den
kjcerlighedsfulde Agtelse, endog der, hvor
Gud maatte forbyde Lydigheden mod mennesteligMyndighed, er
et uvilkaarligt Lovbud, strevet i Guds fjerde Bud. Derpaa
fslger Forbud mod saadan Synd, til hvilken noget modsva-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:22 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/totigol/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free