Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22
rende kan ftndes iblandt Dyrene, naardels det forstyrrende
Prinsip (Hådet) leder ~Kjsdets Begjcer", og dels naar dette
Begjcer ledes af det frembringende Prinsip (Kjcerligheden),
og er faaledes i det ste og 6te Bud al Vellyst-Synd,
al af dyrisk Sandselighed betinget Synd forbudt. Nu fplger
Forbud mod Synder, som frister Mennesket som blot og bart
Menneske, Synder, til hvilke hverken Englenes Kreds eller
Dyrenes Verden kan fremvise noget modsvarende: Gjerrig
hedens. mud hvilken. som fremtrcedende i Handling
(Tyveri), det 7de Bud er opstillet; mod hvilken, som frem»
trådende i Ord (falsk Vionesbyrd). det Bde Bud er fremstaaet;
samt mod hvilken, endog som blot Lyst og Begjcer, det
9de og 10de Bud er stiftede, begge selvstcendigt, retteoe
mod det uligeartede i Hjertets Gjerrigheo, hvis Formaal
enten kan være en dyd Ting eller levende Vcesener. Hvad
kan nu opgives som Synd mod Mennester, uoen at det maa
falde ind under en af de her antydede Synspunkter? Man
kan sige, at LErgjerrigheden har et, Vellysten to og Gjerrig
heden tre Bud imod sig, hvorimod det Bud, som sigter til
Talen og forklarer kun Sandheden at være fri, gjcelder al
Synd/ som benytter sig af menneskelige Meddelelsesmidler for
at gaa fra Tanke til Tanke. At allerede de celdre Moralister
betragtede som Kardinalsynder de 3 her antydede. er ligesaa
bekjendt, som at Guds Ord dertil giver Anledmng t. Eks.
1. Joh. 2, 16, hvor Gjerrigheoen vpperligt trcrffende kaldes
Vjnenes Lyst (Begjcer). Thi Vellyften sidder i Vjnene hos
den Gjerrige, som nyo er ved at se paa sin Mynt, ligesom
Vellystlingen ny der ved at lade Struben eller andre Lemmer
vcere med i Nydelsen.
Og hvor Vellystbegjceret baade det negative og det posi
tive, forbydes i 2 Bud, hvem kan da mene, at Drukken -
skaben, denne paa begge disseOmraader saa vceldigeSynd,
kan være forbiseet i Lovbndene?
Men ncevnt er den ikte. Og Aarsagen har vi allerede
anfsrt. Se Pag. 12 og 13.
I Lov ud vi klin gen ved Moses og Profeterne er den
derimod udtrykkelig ncevnet
I sine sidste Sange (5. Mos. 32 og 33) udvikler Moses
det dybe Indblik i Mennestets sedelige Vcesen, som her — i
en Tid vildere eno Vrkenen omkring ham — kun lader sig
forklare af det Samliv med Gud paa Bjerget, hvorom hvert
Blad taler, hvert Ord vidner. Vi ftnder s disse Sange ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
