Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte til Auditorier og en Deel af Kjælderen indtil videre til
Opbevaring af Naturalie-Samlinger.
Den indre Studiigaard, som paa de to Sider indesluttes af de nye
Universitets-Bygninger, er paa de andre Sider omgivet af ældre
Bygninger, Consistoriihuset og Communitetsbygningen.
Consistoriihuset, som danner den nordre eller indre Sidefløi,
er en lav Eenetages Bygning, der uforandret under de øvrige
Bygningers Omskiftelser er bleven bevaret som en Ledning af den gamle
catholske Bispegaard, og har gjennem Tidernes Vexlinger beholdt sin
Anvendelse som Forsamlingssted for Consistorium. Det bestaaer af en
Sal med et Par hvælvede Sidekamre samt to hvælvede Kjældere.
Denne Bygning er nu en af Hovedstadens ældste Bygninger. Udenfor
Indgangen til denne Bygning findes, som alt ved Frue-Kirke bemærket,
den Ligsteen, der i den ældre Frue-Kirke var lagt over den fortjente
Statistiker, Præsident i Kjøbenhavn, P. Resens Gravsted.
Communitetsbygningen, der er den vestre Sidefløi som vender
ud mod Nørregade, 2 Etager høi, 155 Alen lang, er en Deel af
Universitetsbygningen saaledes som den opførtes efter Branden 1728.
Den ældste Bygning opførtes strax efterat Communitetet, hvorefter den
bærer Navn, var blevet oprettet den 2den Juli 1569 af Kong Frederik
den Anden, som skjænkede en Deel Jordegods til 100 Studenters frie
Bespiisning. Spiisningen, som Studenterne modtog i
Communitetsbygningen, ophørte allerede 1736 og istedetfor den er traadt et Stipendium,
som nu bestaaer af 130 Portioner à 12 Rd. maanedlig. I
Communitetsbygningen, der ikke længere staaer i Forbindelse med Stipendiet, er nu,
foruden Bolig for 2 Professorer, Universitetets mineralogiske og zoologiske
Museer, samt Communitetets og Universitetets Contoirer og Archiver, m. m.
Ved forøvrigt, angaaende Universitetet, at henvise til dette Skrifts
almindelige Deel, skulle her nævnes nogle af de vigtigere med dette i
umiddelbar Forbindelse staaende Stiftelser og Indretninger, deels for
særlige videnskabelige Øiemed, deels til Understøttelse af Studerende:
Den polytechniske Læreanstalt, med Locale i to til hinanden stødende
tidligere Professorgaarde i Studiistræde og St. Pedersstræde, oprettet den
27de Januar 1829 til Fremme af Mathematikens, Naturvidenskabernes og
Technologiens Studium, samt med særlig Formaal at danne unge
Mennesker for disse Videnskabers Anvendelse i det practiske Liv. Det
har en egen Bestyrelse og egne Lærere, samt en physisk
Instrumentsamling, flere Laboratorier og Værksteder, der ere aabne for Elever.
Hermed er forenet et Institut for Metalarbeidere.
Universitets-Bibliotheket, ovenover Trinitatis Kirke, c. 200,000
Bind stort, aabent daglig til Udlaan, samt med en Læfesal.
Universitetets ældste Bibliothek, som oprindelig opstod ved Privates Gaver,
fik 1539 Plads i »Helliggeistes Kloster,« men blev 1605, da Christian
den Fjerde skjænkede Universitetet sin egen Bogsamling, henflyttet til
Studiigaarden; og i Aaret 1657 fik det et nyt Lokale paa Loftet over
Trinitatis Kirke, hvor det (bestaaende as c. 35,000 Bind) brændte 1728
tilligemed Kirken. Det nuværende Bibliothek skylder for en stor Deel sit
Omfang til flere betydelige Gaver af Private, blandt hvilke især maa
nævnes Statsminister Grev Joachim Godske Moltke, der i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
