Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Kallundborg
»Haaudfæstning,« hvorved han forsikkrede at ville overholde Undersaatterneo gamle Net-
tigheder, og de Tilstedeværende forpligtede sig til at staae Kongen bi i hans Bestræ-
belser for Rigets Vel; der besieintes ogsaa, at i de tre næste Aar skulde Danehosset
holdes iKallundborg, men derpaa, som sædvanligt, iNyborg aarlig St. Hans-Dag.
1482 fik Enkedronning Dorothea Kallundborg som Enkesæde, hiin dode dog ikke her, som
Hvitfeldt beretter, men i Roskilde i erember 1495. Efter Christian den Andens Flugt
forblev Vorgens Commandant Clauo Eriksen (Ravens·berg) nogen Tid paa den for-
drevne Konges Side, indtilRigets Hofmesier Mogens Goye aabnede Underhandliuger
med ham, og lovede ham at blive Kongen-3 Mand, naar han vilde overgiveSlottet.
Clans Eriksen befalede da sine Soldater at holde Vagt paa den anden Side af
Borgen, selv vilde han med sine Udvalgte forsvare det vigtige Taarn «Folenz« om
Natten bleve 50 af Fjendens Folk ophidsede i Taarnet og overfaldt Besirtningen
samt bcinirgtigede sig Borgen. Clans Eriksen blev ikke længe efter slagettilRidder,
men overalt i Landet nævnedes han med Ogenavnet «Slippeslot.« J den saakaldte
Grevens Feide blev Kallnndborg erobret, men det maatte snart igjen overgive sig
til Mogens Goye paa Christian den Tredies Vegne. Krigen nærmede sig nu ikke
Borgeus Mure for i den svenske Krig. Fjenden indtog Borgen og Byen 1658, og
uagtet Byen den 26de October 1659 maatte betale a()0 Lod Solv og 50 Sid. rede
Penge for at hiin ikke skulde stikkes iBrand, nedbrodes den dog i Bund og Grund.
Vorgpladsen vises i Overbyen ikke langt fra Kirken, men af Rniner er der intet
Spor. En Afbildning af Borgen findes i Resens Atlas. Fornemlig efter denne skildres
den saaledes i Burman-Beckers «Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og HM
tugdonimerne«t »Fceiiningsværkerne udgjorde en Cirkel, og bestode af Vold-e, Mnre og
Taarne med en Grav om; de stode tillige i Forbindelse med Byens egne Mure,
og indenfor Ringmuren var Slottet selv eller Hovedbygningen, der udgjorde en
Fiikkaub to Etager høi, i Slotsgaarden var desuden en Brond. Paa den ene
Længde af Slottet var et Taarn i hver Ende, af hvilke det ene tjente til Capel,
det andet til Fængsel. J den yderste Slotsgaard vare fire andre Taarne til sor-
skjelligt Brug; et kaldtes Faershat af Taarnspidsens Form, et andet hed Foleu,
desuden fandtes Malt- og Bager-Taarnet.«
Ikke alene som en af Landets fasteste Borge var Kallundborg af Vigtighed,
men ogsaa som Opbevaringssted for Rigets «Dressel"- o: Archiv og som Fæ11gsel
for betydelige Statsfanger indtog det gjennem Aarhundreder en betydelig Plads
i Danniarks Historie. Under Erik Menved blev Domprovst Jacob Lange heufort
dertil som Fange. J Krigen med Sverrig under Dronning Margrethe bleve flere
Fanger forvarede paa Slottet, hvoriblandt Biskop Rudolph af Skara og Grev
Otto af Rubin. Christian ll lod 1520 Fru Kirsiine, Steen Stures Enke,· tilligenied
Moderen Sigrid, to Døttre og nogle svenske Adelsmcends Fruer føre til Kallunds
borg, hvor Stiires Døttre siden døde, de ovrige bleve losgivne af Frederik l.
Under Frederik ll blev den svenske Gesandt Steen Eriksen her hensat. Fra 1566
til 1573 sad her den for sin Lærdom bekjendte svenske General Carl de Mornay,
der var bleven tagen til Fange i en Fægtning i Skaane af den danske Feltherre
Frands Brokkenhuus. Prosessor Christopher Dybvad, der, som Hofman udtrykker
fig, «sad fangen sin Livs-Tid, fordi han tog sig for at skrive mod Adelensjlliyndig-
hed,« døde her som Fange 1624. Det er bekjendt at den ulykkelige Chrittian den
Anden tilbragte de sidste ti Aar af sit urolige Liv (l549—1559) paa Kallundborg
Slot, hvor han nød en kun lidet indskrænket Frihed. »
Kallundborg har havt et Fransiseaner- eller Graabrodre-Klosiel«, stillet 1239· af
Fru Jagerd, en Datter af Jacob Sunestm en Svtinrsonstn af Sklalm ledb
fBTst gift med Stort, Kong Valdemar Seier’s Marskalk, siden med Courad, Grove
af Regenstein. Det var denne for sin Rigdom bekjendte Dame, dsl Ogsaa stillede
St. Clarce Kloster i Roeskilde 1532 fik Munkene af Mogens Goye Ordre til at
forlade Klostret, hvorefter det blev forandret til en Ladegaard for Kallundborg
Slot. 1664 kom Kallundborg Ladegaard, som den senere kaldte»s, til deuMarseliste
Familie. Klosterbygningen blev staaende indtil l752, da Eieren, Grev Lerche,
nedrev den og opbyggede den nudcerende grundmurede »Ho·vedbygning i 2 Etager.
Kalliindborgs oprindelige Sognekirke var St Olai, i sit første Anlæg ældre
end Vor Frue, beliggende nord for Byen og til hvilken var heiilagt flere Landsbvek
11on for Kallundborg, hvilke nu hore til Raklev Sogn. Den bestod endnu t Ve-
gkindelch af dette Aarhundrede, men benyttedes i lang Tid kun til deri at holde
Lllgpraedikener. St. Olai Kirkegaard er vedbleven at være til Afbeoyttelsc f0k,VVM—
Foruden de to fornævnte Kirker har der paa St. Jorgms Blekg- Vstllg for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
