Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Mseiibo Herred.
Det øverste Iordlag paa Møen er i detHele særdeles frugtbar og
god Agerjord, bestaaende af en mere eller mindre sand-, mergel- eller
kridtblandet Muld og Leer til 1 a 2 Fods Dybde. Hartkornet er
4057 Tdr. A. og E. og 79 Tdr. Sksk.
Indvaaiiernes Antal efter sidste Folketælling i 1855 var 14,212,
hvoraf 1934 i Kjobstadeii Stege.
Foruden ovenaiiførte Øer og Holme, der ligge i det vestlige Far-
vand, som skiller Møen fra Sjælland og Fa·lster, ligge endnu i Ulv-
fnnd Øerne Tærø og Langø, som høre til Kallehave Sogn i Baarse
Herred, men ifølge Kongl. Rescript af 29de April 1729 siden den Tid
have sorteret under Moeiibo Herreds Jurisdiction. Bogo med Farø
hører i geistlig Henseende under Lolland-Falsters Stift. Herreds-
fogedembedet paa Møen, hvorunder Branddirectenrforretningerne ere
henlagte, er forenet med Byfogedembedet i Stege. Moeiibo Herred
danner forøvrigt eet Lægedistrict og eet Lilmtstuedistriey Præftø Amts
6te Fo«lkethings-Valgl·reds (Valgsted i Stege).
Suhm udleder Navnet Møen as et gammelt Uordisk Ord man o: lille cderaf
mi: mindre, mindst), hvilket stemmer ret godt med hvad Langebek anfører, at Møen
tilligemed Lolland, Falster og Langeland i Middelalderen kaldtes med en fælles
Benævnelse Smaaland. At Vordingborg-Bugten endnu af Somcendene kaldes »Søen
mellem Smaalandene«, fortjener her at bemærkes.3’) Sagnet har opbevaret Mindet
om tvende Hovdinger eller Jetter, der have hersket paa de Øer, som nu ere forenede
til Møen, nemlig Jetten af Upsal, der siges at have hersket paa Høie-Møen, og
Gren, efter hvem Gronsnnd angives at have faaet Navn, der har havt sin Borg
paa den vestligste Deel af Øen. Vendernes Røverier øde«lagte i høi Grad Landet i
det 12te Aarhundrede. Vorre, nu enLandsby, var dengang en Kjøbstad, der havde
sin Beliggenhed ved det Vanddrag, der skjød sig ind fra Nord mellem Høie-Møen
og den øvrige Deel af Øen. Vorgen Stegeborg eristerede alt i ovenncevnte Aar-
hundrede og ved den en Vo, der længe bestod ved Siden af den ældre Kjøbstad,
men omsider for-trængte denne. Det kan ikke være tilladt her at forfølge Detaillerne
i Oens Historie, men alene at bemærke, at den i de efterfølgende Aarhundreder
synes at have, tildeels paa Grund af dens heldige Beliggenhed for det dengang
vigtige Sildefifieri i Snndet, tiltaget i Velstand. Den tappre Modstand som
Moenboerne i over eet Aar gjorde Carl Gnstav i 1658—59 under Anforsel af
Just Ebel og Hans Schroder, senere adlet med Navnet Løvenhielm, er det Pun»et,
som i Tidens Historie er meest freiiitrædende. De iappre Beboere maatte dog vige
folrb Overmagten, og Svenskernes Udsiigelser bragte Oeiis Velstand i høi Grad
ti aae.
At der paa Møen alt tidlig har væretKrongods, er at formode. Ogsaa findes
der i Middelalderen Spor af Adelsgods. J Catholicismens sidste Tid havde ogsaa
Roeskilde Bispestol vidst at erhverve betydelige Befiddelser paa Oen. Ved Refor-
niationen kom dette sidste som alt geistligt Gods, der ikke overlodes offentlige
Stiftelser eller mægtige Adelsniænd, ind under Kroneii, der, efter tillige ved Mage-
skifte at have erhvervet det ældre Adelsgods, eiede hele Øen. Deti moenfke Gods
bleoi omtrent 150 Aar forvaltet som det øvrige Kronens Godsz men i Aaret 1685
fik til Møens største Ulykke Hest-Garden Standqvarteer der, og dens Chef Oberst
Saniuel Christoffer Plessen tillige blev Oeiis Amtinand. Denne raa og bydende
Mand med sine overmodige Gardere odelagde inden faa Aar i en næsten utrolig
.
»«««3 Dens Yliavn»deriveres ogsaa af Mo, en gammel Benævnelse paa Kridt, der forekommer endnu
i «s o eer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
