Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aalborg. 169
siden Slutningen af det 14deAarhundrede. J Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede findes Qudolphi Kirke at have været Aunex til den efter
Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke. Kirken har et anseeligt
Taarn, som blev opbygget, efterat det gamle mindre Taarn var afbrændt
ved den Jldebrand, som hjemsogte Dialborg d. llte August 1663z ved
et Jordstjaelv Natten mellem 21de og 22de Decbr. 1759 nedstyrtede de
to øverste Kamme af Taarnet, men de bleve igjen opfatte 1764, og i
Aarene 1777—80 blev det høie og smukke Spiir opbygget, hvortil Peder
Kyudes Enke Elisabeth Himmerig ved Testatnent as ZUte Novbr. 1773
havde skjenket 4000 Rd. Spirer, der er gjennembrudt og opfort efter
Model af det tidligere Raadstuetaarn i Kjøbenhavn, naaer med sin
Spidse 190 Fod over Jorden. Kirken selv undergik en Hovedreparation
1786. Den bestaaer af et høit Midtskib og 2 lavere Sideskibe, alle
med-Hvælvingen Dens Indre er især mærkelig ved Mængden af
Pulpiturer og ved adskillige billedskaarne Arbeider-, som ikke have været
uden Værd i sin Tid. Af Epitaphier findes ingen sæt-lig mærkelige.
Mange, nu tilkastede, Begravelser findes i denne Kirke, saaledes flere
af de evangeliske Biskopper, Byens Borgermestere, Kirkens Præster o. Fl.
Kirken havde i 1856 en Capitalformue af 19,614 Nd., som vil blive
forøget med 2500 Rd., der ere den testamenterede afafdøde Viinhandler
Schiinemannkl ·
Vor- Frue Kirke, betydeligt ældre end Vudolphi Kirke, maaskee
oprindelig bygget i Korsform (nu kun Midtskib og eet senere tilbygget
Sideskib), i den katholske Tid en Klofterkirke, der hørte til Vor Frue
Nonnekloster. Dens Bygning falder sammen med Klostrets Stiftelsestid
eller Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, og ikke længe efter i samme
Aarhundrede vides to norske Partihøvdinger af kongelig Æt at være
begravede i denne Kirke (see nedenfor). Frue Kirke nævnes i det 16de
og 17de Aarhundrede som Domkirke og var uden Tvivl dengang Byens
Hovedkirke, ligesom flere Grunde synes at tale for, at den har været
dette gjennem hele den katholske Tid. Ved Klostrets Secularisatiou var
Kirken imidlertid saa aldeles forfalden, at Kong Christian lil. 1554
befalede, at den skulde nedbrydes og i dens Sted Helliggeisthuus Kirke
være Sognekirke, til hvis Reparation Steen, Tømmer og Bly as Frue
Kirke skulde aiivendes, og hvad der blev tilovers, komme til Slottet
Aalborghuus’s Behov; men paa Menighedens Forbøu kom der næste
Aar kongelig Tilladelse til at den maatte beholde sin gamle Sognekirke
imod forsvarlig at istandsætte den. Kirkens smukke Alter tilligemed Alter-
tavlen er skjenket 1582 af Vjørn Andersen tilSteenalt, Lehnsmand paa
Aalborghuus, som i det Hele hjalp meget til at forskjønne Kirken; 1723
lod Krigsraad Bertel Hauch Altertavlen meget siirlig forgylde og staffere.
Ved gjentagne Reparationer, især i forrige Aarhundrede, har Kirken
vundeti indre Skjønhed Taarnet er oftere blevet ombygget, sidste
Gang 1766, hvorhos det blev forsynet med sit nuværende Spiir 1767,
altsaa nogle Aar, førend Budolphi Kirke fik sit. Frue Kirke har to
Begravelses-Capeller: det ene, Skeelernes, bygget 1612 as Ove Lunge
til Odden, Lehnsmand paa Aalborghuus, med 4 Epitaphier over adelige
i-) Isr. Stiftsprovst Halds «Budolpyi Kirkes Formues Forfatning,« Aalb. 1839.
D-( sgu- x quk .– ·
M;
–-=-c..»-s.
( vssssssscgk . «
VX TZ —I
- I Afsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
