Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« ,.«»,,..:· » ss»
.-»;«:-»s:,,«.«3«»»z.·st
.. »
Randers. 411
Randers lærde Skole
opfort af Communen
i Aaret 1858.
Samler Eder Skam
som Kast og zklgl ei fornem
I Skolebygningen er foruden SkolelocaletBolig for Rectoren. Randers
Skole hører til de temmelig uformuende og behøver stadig Tilskud af
den almindelige Skolefond (8—10,000 Did. aarlig). Blandt Legaterne
til Skolen maae især mærkes de Brock-Bredalske (see den sidenefter
anførte Fortegnelse over disse Legater) og det Nis Nissenske Legat (see
foran S. 271 det om dette Legat ved Viborg Skole Anforte). Ved
Skolen er ansat 10 faste Lærere, nemlig Rector, 2 Overlærere og
7 Adjuncter, foruden Timelærere. Disciplenes Antal ved Begyndelsen
af Skoleaaret 187’8»»«59 var 94.
Borger- og Almueskolerne. Byen har 2 saadanne: 1) den
Brock-Bredalske Friskole, saaledes benævnet efter de betydelige
Legater, som afgangne Grosserer Niels Brock og Hustru Lene Bredahl have
skjænket dertil. Underviisningen besørges af en Overlærer og 5Lcerere;
Skolen besøges for Tiden af 254 Drenge og 257 Piger. For Pigerne findes
tillige en Haandgjerningsskole. Skolen har en egen Bygning, indkjobt
Aar 1820, hvilken, indtil en ny Bygning blev opfort for Borgerskolen,
tillige afgav Localer for denne. 2) den Bad-Kirketerpske Borger-
fkole, benaevnet efter Stifterne af tvende mindre Stoler, Etatsraad
Kirketerp (1778) og Kjobmand J. R. Bad (’1779). Den freqventeres
for Tiden af 125 Drenge og 62 Piger. Underviisningen besørges af 7
Lærere, hvoraf den ene, der er ordineret Catechet, er Forstelærer. Ny
Skolebhgning, indviet 1847.
» Søndagsskolen, stiftet 1805, bestaaer, foruden ved Judtcegten
af nogle smaa Legater, ved aarlige Gaver af Borgere og Embedsmcend
samt aarlige Bidrag fra de forskjellige Lang. Den bærer endnu sit
Navn Sondagsskolen, uagtet den egentlige Underviisning i Læsning og
Skrivning nu gives Mandag Aften; om Søndagen holdes en Tegneskole.
Hospitalet. Udener Randers, efter Stadfeldts Mening ved
Hofpitals-Kirkegaarden, har der i ældre Tid staaet et St. Sorgens Huus,
formodentlig det samme, som i et Document fra 1263 kaldes domus
leprosorum eller et Hospital for Spedalske. Dette Huus gav Kong
Christian l. til Mariager-Kloster, og man finder, at Kong Christian li.
1·514 har stadfæstet Kong Christian I.’s Brev, hvorved han har givet
til Mariager-Kloster »St. Sorgens Hospital med Sancte Hans Capella
udenfor Randers.« Ogsaa et Helligaands-Kloster eller Hospital har,
som det nedenfor skal vises, existeret iRanders, og dets Judtaegter bleve
først 1552 af Kong ChristianllL henlagte under Hospitalet i Aar-huus.
Det var dog kun 6 Aar senere, at denne Konge ogsaa stiftede et nyt
Hospital iRanders og til dette skjænkede foruden Jordegods, og Tiender
den saakaldte Provstegaard, som i Katholieismens Tid var Bolig for
det Medlem af Aarhuus Domcapitel , der var Provst for de Randers
nærmest liggende Herreder. Denne Gaard (vistnok dog senere ombygget)
er endnu Hospitalets Hovedbygning. Over Hovedindgangen findes det
danske Vaaben og Christian lll«7s Navnechiffer samt den Indskrift »1)jeu
pour mon partage,« hvorved Kongen formodentlig har villet antyde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
