Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 431
rentii Kirke, som har ligget paa den Bakke, der endnu har Navn efter samme; den
blev nedbrudt 1535, dens Menighed var alt tidligere henlagt tilSt. Mortens Kirke.
Omtrent l650 lod Borgermester Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opfore et Capel
(nedblæst l7ls, men gjenopfort"), hvori han stiftede en Loverdagsprædik«en, som
vedvarede til t739, hvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprædiken, indtil
den solgtes l77l. Kirkegaarden benyttedes som Assistentskirkegaard, indtil den
nye Kirkegaard udenfor Ofterport 1812 toges i Brug. 4··) St. Clemens Kirke,
som har ligget mellem Middelgade og Brodregades sydlige Deel. Den nævnes i
et Document af 1403 som Sognekirke. 1540 blev Kirken nedbrudt, men dens Taarn
blev efter kongelig Befaling staaende. Kirkespiret brændte i Byens store Jldebrand
167l, hvorefter Taarnet forfaldt og blev nedbrudt. Efter dette Taarn har endnu
Taarngpden Navn. J Felbereder Hansens Gaard paa Middelgaden findes endnu
Mure af en gammel Bygning, som man har meent maatte være St. Clemens Kirke.
Dette kan imidlertid vanskelig, efter disse Muurlevningers Beliggenhed at dømme,
forklares, uden at man antager, at Kirken har været en Korskirke, og Murene da
have henhort tilKorsets kortere Grene. Da der ingen Spor er af Hvælvinger eller
Buer, kan man ikke have nogen Mening om Bhgtiingens Still. 5) Graabrodre-,
senere Slotskirke. Efter at Graabrodrene vare fordrevne, blev deres Kirke
Sognekirke og senere tillige Slotskirke. Først 1698 blev den «. nedbrudt (see foran
Graabrodre-Kloster). Det er foran bemærket, at der ved Randers laae et St.
Jorgens Hospital, samt ved samme et Capel, indviet til-St. Johannes den Dober.
Stadfeldt og Galthen berette, at disse Bygninger have ligget omtrent paa Hospitals-
kirkegaardens Plads if)
Af Gilder iRanders nævner Stadfeldt 5, nemlig: l) St. Karens Gildez
2) St. Barbaræ Gilde, der havde Medlemmer af begge Kien, 1497 ind-
lemmede i Helligaands Huses Samfund; 3) Hellig Kors Lang, hvis daglige
Messe blev snngen i Graabrodre-Klosterkirkez 4) Frue Præstegilde de cons-
Dsssionez 5) Papegoie-Gilde eller Guds Legems Lang. Have de 4
førstnaevnte mere havt en geistlig Retning, har det sidste været desmere verdsligt.
Stadfeldt har meddeelt Fraglnenter af dets Skraa fra 1417 med dertil hørende
Tillæg af ls)70, som afgive interessante Oplysninger om den Raahed iSceder, der
da fandtes endog blandt Byens meest anseeteJndvaanere’«), hvilke fornemmelig
udgjorde det sidsincevnte Gilde-Selskabz der bestemmes saaledes Boder ei alene for
Broder, men endogsaa for Søster, som spper i Gildehuset af Drukkenskab, eller
drager Sværd eller Kniv med vred Hu mod sin Langsbroder. Boderne vare
bestemte til Burol og Vor, det første til at drikke i Lauget, del sidste til Belys-
ning ved Messehold.
Flere literaire Notabiliteter ere fodte i Randers, blandt hvilke her skal nævnes
Thge Jesper Rothe (f. l730, s- 1795), Etatsraad,Medlem afGeneraltoldkanimerst
og Rentekammeret, og hans Broder Casper Peter Rothe (f. l724, s l784), Etats-
raad, Landsdommer inlland. Deres Fader Conrad Carl Adolph Rothe var
Regimentsqvarteermester ved det iRanders dengang garnisonerende Rytterregiment.
Endvidere Hector Frederik Janson Estrup (f. l794, qL ls46), Director for Soro
Academi, Etatsraad, Son af Sognepræst til St. Mortens Kirke Provst Estrup.
været bygget deels af Kampesteen og deels af Munksteen« En gammel Steendobefont, der i
hans tidligste Barndom endnu fandtes iGaarden, har nu faaetPlads tHaven paa Holmsgaard
tast snd sor Randers.
A) Paa Hospilalstirkeaaarden er fundet Rudera af et Taarn med Flisegnlv, hvilke Rudera sindes
nsblldedei Neckelmanns historisk-topographiske Vestrivelse af Randers. Fekftitteketl alllanck
ikke at disse Rudera tnnne henhøre til St. Jergens Hospital eller det derved lig,;ende Cavel«
men tolmener« at det eeRndera af et Slot og navnlig af etSlot Rande’sborg, sont eiter Nesens
Mening stal have givet Byen Navn. Slotteis Eiistenls bemærkes derhos at være anerkjendt
saavel af Gebhardi i hans Danmarts Historie, som af Wolff i Cncomion, og brinaes dets
Beliggenhed i Samstemning med, atNiels Ebbe-feil er kommen tilRanders vesti1«a. Jllstitsmad
Ntcktlmanm der med stor Forelommenhed og Venlighed har nieddeelt mig flere af sine interes-
sante Manuscripter oln Randers, har endvidere i en Corresvondanee, hvormed han om dette og
flere PUUNUV Mutte By vedtolnmende, bar lseeeret mig, endnn tilføiet flere J.tdieier, der bentyde
paa en Borqs«Tilstedevcerelse i ældre Tid i Randers. Da imidlertid ikke i Noget Kildestrisper
nævnt noget Slot i Randers, og da det findes lettere forklarliat, at Niels Ebbefen nled sill lllle
Flok « flittigt ind ’i en aaben By end i en befaestet Borg, har Udgiveren endnu maattet drage
S·lottet Randelsborgs Existents i Tvivl.
") Jlb et Glldc af samme Navn i Aalborg ll. S. l79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
