Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Palaierne paa Amalienborg. 191
dende Frederikskirke, til hvilken Pladsen var indviet ved Sjællands Biskop
d. 30te October 1749, at bebygge dette Kvarteer med en ny By, sont
skulde bære Navnet Frederiksstaden. Der afsattes Gader i denne og i
Midten anlagdes Frederikspladsen. Datidens rige Adelsmænd bleve ind-
budne til at bebygge den nye Stad. Snart reiste sig paa Frederiks-
pladsen de 4 hinanden aldeles lige Palaier iRococostiil, som endnu findes
der. Til Venstre, naar man kommer fra St. Annæ Plads, byggede Kongens
mægtige Yndling Geheimeraad, Overhofmarskal, Grev Adam Gottlob
Moltke og udstyrede sit Palais med en Pragt, der har fundet sin Be-
strivelse i Pontoppidans danske Atlas; til Høire begyndte den nye Confe-
rentsraad Severin Lovenskjold at bygge; men han overdrog ved Skjode
af 23de April 1754 Bygningen til Fru Anna Sophia Rantzau, afgangne
. Geheime-Conferentsraad Hans Schack til Schackenborg hans Efterleverskez
ligeoverfor Grev Moltke byggede Generallieutenant, Grev Levetzau, og
den fjerde Plads bebyggedes as Geheimeraad, Baron Joachim Brockdorsf.
Som Bygmester for disse Palaier nævnes Oberst N. Eigtved. Det var
her mellem disse 4 Palaier, at det asiatiske Compagni ved Saly op-
stillede Kong Frederik den Femtes Rytterstatue, saaledes som den endnu
staaer (Grundstenen lagt ved Jubelfesten for Souverainitetens Indførelse).
Snart skulde der gives disse Palaier en forandret Bestemmelse. Allerede
i 1767 var Kong Christian den VlL blevet det brockdorffske Palais Eier
og tilskjodede d. 9de August samme Aar Landmilitairetaten det til Cadet-
academi. Senere blev detSocadetacademi indtil 1828; saa blev det ind-
rettet i 1828 til Bolig for Prinds Frederik og Prindsesse Vilhelminez
hendes andet Giftermaal med Hertug Carl af Glijcksborg d. 19de Mai
1838 foregik her, men da de senere flyttede til Kiel, har Palaiet tjent til
Bolig for Landgrev Wilhelm af Hessen og Gemalinde Landgrevinde Char-
lotte, sødt Prindsesse af Danmark; efter disses Død (Landgrevinden 1864
og Landgreven 1867) er det blevet istandsat og indrettet til H. K. H.
Kronprindsen, som, efter den 28de Juli 1869 at have ægtet Prindsesse
Louise af Sverrig og Norge, i Efteraaret s. A. flyttede herind.
Luerne fortærede d. 26de og 27de Februar 1794 Christiansborg Slots
Hovedbygning, der havde afgivet Residents for hele den Kongelige Familie,
og denne stod saa at sige huusvild i Hovedstaden. General Huths Bolig
paa Gjethuset og Rosenborg Slot bleve benyttede til forelobig Bolig.
Snart erhvervedes Grev Moltkes og Grevinde Schacks Palaier af de
daværende Besiddere Grev Joachim Godske Moltke og Grev Otto Diderich
Schack og bleve indrettede til Reside—nts, henholdsviis for den ulykkelige
sindsfvage Konge og for Kronprinds Frederik med Getnalindez ikke lang
Tid efter erhvervedes ogsaa det Levetzauske Palais for Arveprinds Frederik.
Mellem Kongens og Kronprindsens Palaier lagdes af Harsdorf en Colon-
s nade med joniske Søiler’k), hvorover en bedækket Gang. Kronprinds
, —— .
M) Bygningssormen for Palaierne paa Antalienborg er, som ovenanfert« Renaissance (Rococo).
Hovedbvaningens fremspringende Midtparti er prydet med otte glatte ioniste Soiler« hvoraf de
sire midterste ere koblede, saa at der kun dannes tre brede Mellemrum til Ridderialcns tre store
Vinduet-. Sidepartierne ere paa tilsvarende Maade smykkede med tre glatte Lit·ener; ovenover det
ioniske Biceltevcerk og den stærkt fremspringende Kransliste løber en hoi Vrostning. der er gjen-
nembrudt med ovale Aabninger og asbrydcs as Piedestaler« som bære snart Statnrr, snart prag-
tige Vaser og over hvis Midtparti hæver sig en mindre Opsats med det adelige Skjold siottet af
loindelige Figurer. Naar Soilerne saaledes fremtræde med ioniske Capitaler, er det let begribe-
ligt, at Harsdorss, der forud havde Forkjærlighed for den ioniste Soilc, saaledes som han kjendte
den fra Propulaeerne og fra Pkiene i Lilleasien, anvendte dem her. (See N. Hoien «Colonaden
paa Amalienborg« jsr. P. Weilbach »Konst og Æsthetik« S. 185—86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
