Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horsens. 95
Borgerne at nedbryde og benytte Materialierne til deres Sognekirke; den har ligget
· tæt ved St. Jbs Kirke, o dens KirkeIgaard blev, som alt omtalt, 1575 udlagt til
Torv. Peder Borgsmed Ukyanus (see . M. Petersens Bidrag til den danske Literat.
Hist. ll. S. 210) var den første evangelifke Prædiker i Horsens, hvor han døde 1572.
Af Latinskolens Rectorer bør nævnes den fortjente Skolemand Professor Olus Worm
i det lange Tidsrum 1787—1829 (s- 1830).
Flere mærkelige Mænd ere fødte i Horsens, saasom den ved Souverainitetens
Indførelse bekjendte Erkebiskop Hans Svane (f. 1606, s- 1668), den især i russisk
Krigstjeneste beromte Poul Vendelbo, adlet under Navnet Løvenørn, General og Elesant-
ridder (f. 1686, s- 1740 som Stiftamtmand i Aarhus), den samtidige ogsaa i rnssisk
Tjeneste af sine Opdagelsesreiser bekjendte Vitus Bering, efter bvem Strædet mellem
Asien og Amerika kaldes Beringstrredet (s- 1741 paa den øde O Avatscha, siden kaldet
Beringsø), den i forrige Aarhundrede bekjendte Godseier Etatsr. Gerhard de- Natten-
berg, der ogsaa har gjort sig fortjent af fin Fødeby ved forskjellige Stiftelser og
Donationer til dens Opkomst og Forskjønnelse (f. 1697, f- 1764). Geheimeraad Ove
Høegh-Guldberg, der styrede det danske Statsskib i Perioden 1772—84 (f. 1781, f1808’»
og Jubeloldingen Stephan Tetens, Biskop over Als og Ærø (f. 1773, -s— 1855).
FHuulpenge as Solv ere slagne i Horsens under Svend Grade og Valdemar
den ørste.
Det forrige saakaldte Palais i Horsens bestod as to Kjøbmandsgaarde, be-
liggende paa Torvet ligeoverfor Vor Frelser-S Kirke, hvilke bleve kjøbte af den danske
Regjering i Løbet as Aarene 1775—80 for at afgive Bolig for 4 Sosiende as den
russiske Keiserfamilie, 2 Prindser og 2 Prindsesser, ifølge en Overeenskomst imellem
det russiske og det danske Hof; de vare nemlig Broderborn as Enkedronning Juliane
Marie. Ved den Thronrevolution, som bragte Peter den Stores Datter Elisabeth paa
Thronen 1741, var deres ældre Broder, den eenaarige Keiser Jvan, bleven styrtet, og
hans Forældre sorviste til en øde O ved Archangel, hvor disse af Skjæbnen saa haardt
behandlede Fyrsteborn vare sødte og opdragne. Den ældste as disse Søstende, Prind-
sesse Catharine, overlevede de øvrige, som døde endnu iforrige Aarhundrede, indtil
1807 (jfr. Klofterkirken). Senere har Horsens Palais været beboet i en Række af Aar
af Kong Frederik den Syvendes Moder Prindsesse Charlotte Frederikke af Mellenborg,
indtil hun begav sig til Rom, hvor hun døde 1840. Ved kgl. Resol. as 12te August
1848 bleve Palaiets Bygninger, som ovenfor anført, overladte det lærde Skolevcesen
uden Betaling til Opsorelse as en ny Skolebygning, og 1851 bleve de overleverede
samme efter at bave under Krigen været benyttede som Feltlazareth Til Fordeel for en
ny Skolebygnings Opforelse bleve de derefter 1852 med kongelig Tilladelse ashændede
ved offentlig Auction. Den ene as Gaardene er nu indrettet til Byens anseelige
Klublocale.
Forinden Armee-Organisationen as1842 garnisouerede Slesvigske Cuirasseer-Regi-
ment i Horsens. Nu er Byen Garnisonssted for 37te Bataillon, men denne For-
stærkningsbataillons garnisonerende Styrke bestaaer dog kun as 1 Oberst, 1 Capitain
og 1 Underofficeer.
Horsens sordeelagtige Beliggenbed for Handelen og dens betydelige Fabrikvirksomhed
samt gode communale Justitutioner har stadig fremmet Byens Opkomst. J dette Aar-
hundrede er Folkemcengden steget fra 2400 til imellem 11 d 12,000 (i Decenniet
1845—55 forøget med 2200), saa at denne By nu indtager den 5te Plads blandt
Landets Kjobstader udenfor Kjøbenhavn Havnens betydelige Udvidelse og Forbedring
i de senere Aar vil give Byens Handel et endnu storre Opsving. .
Lige udenfor Horsens ved Jndlobet til Havnen bar ligget Stjernholm-Slot.
Efter Tegningen i Resens Atlas 1677 har det været ret auseeligt; men allerede da
D. Atl. udkom var der ikke det mindste Spor as samme tilbage, ikke engang Grund-
stenene, som efterhaanden vare bortsorte til Bygninger og Steengjærder. Paa Slots-
pladsen, som borte til Bygllolm Hovedgaard, stod da et Bondehuus, som endnu kaldtes
Slottet, og Bonden, som boede der, Slotsmanden; nu staaer der en anseelig Bygning,
der er en selvstændig Privateiendom. Stjernholm har ikke været noget gammelt Slot;
iCbristian lll.’s og Frederik ll.’s Tid var det i Adeliges (Gyldenstjernernes) Eie.
Otto Christofser Rosenkrands til Baller solgte 1616 »sin Hovedgaard Stjernholm udi
Horsens med tvende Haver og tvende Lokker til Kong Christian lV. Denne Konge
lagde Bygholm-Lel)n under Stjernholm og sorflyttede Lehnsmandens Residents dertil
fra det tætved, paa deu modsatte Side as Horsens liggende Bygbolm (Hatting Sogn
i Herredet as samme Navn, Veile Amt), som nu blev Ladegaard til Slottet. Strax
efter Souverainitetens Indførelse ashcendede imidlertid Kong Frederik Ill. 1661 begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
