Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding. 205
Koldinghuns, nemlig Hertug Hans den Yngre, Stiftereti »af de sønderborgske Linier af
Kongehuset, 1545, og Prindsesse Dorothea, som blev gift med Hertug Vilhelm af
Brunsvig-thneborg og er Stammoder til det engelske og hannoverske Kongehuus,
1546, ligesom deres aldste Datter Annas Forlovelse med den sachsiske Hertug og senere
Knrfyrste August declareredes her 1548, i hvilken Anledning Koiig Christian lll. og
Adelen øvede sig paa Rendebanen til den Turnering, der skulde holdes i Torgan ved
Formtelingsfesten, og Hans den Yndre holdt her den 19de September 1568 Bryllup
med Prindsesse Elisabeth af B·runsv·ig. Ogsaa 3 af Kong Frederik Il.’s Børn bleve
fødte paa Koldinghuus, nemlig Prindsesse Elisabeth 1573, Hertug Ulrik 1578 og
Prindsesse Augusta 1580; til Festlighederne ved den Sidstes Daab indfandt sig her
adskillige tydske Fyrster. Den 14de November 1582 modtoge Hertugerne Adols og
Hans den Yngre deres Forlehning med.Slesvig efter den ved Hertug Hans den
Ældres Død foretagne Arvedeling paa Salen i Koldinghuus. Den 21de Febr. 1614
holdt Kong Christian tV. paa dette Slot en mærkelig Forsamling af Rigsraader og
Rigets Biskopper for at dømme i den-theologiske Strid imellem Dr. Hans Poulsen
Resen og Sogneprirsten ved Nicolai Kirke Mag. Ole Kock. Den 2den Decbr· 1616
sorlehnede samme Konge her med stor Høitidelighed Hertug Frederik tll. med Slesvig
og slog ved denne Leilighed 12 Adelsmcend til Riddere af Svardet eller den vcebnede
Arm for deres Bedrifter i Calmarkrigen. Ved de Keiserliges Jndfald 1627 og de
Svenskes 1644 og 1657 blev Slottet meget ilde medtaget. Sidste Gang blev Fjenden
fordrevet derfra af Polakkerne, som under Anforsel af Woiwoden Czarniezki stormede
Koldinghuus Julemorgen 1658 og begik de afskyeligste Grusomheder; ved Uforsigtighed,
da en polsk Dragon kom det svenske Krudtforraad for ncer med en tcendt Lunte
sprængtes Kæmpetaarnet’«). Efter Ødelæggelsen i·hiin Feidetid blev dette af de danske
Konger saa yndede Slot dog vistnok snart bragt istand igjen. Kong Christian V. an-
vendte aarlig 3000 Rd. paa dets Reparation Ny, og det sik siden af Kong Frederik lV.
en skjønnere og bekvemmere Indretning. J Aaret 1711 opholdt denne Konge sig med
sin yele Hofstat paa Koldinghuus, medens Pesten rasede inobenhavn; Dronningen og
Enkedronningen reiste derimod til Oldenborg. Under dette Kongens Ophold holdtes
undertiden Hossester paa Slottet, og det var saaledes ved en Masserade her, at Kongen
blev indtaget i den attenaarige Comtesse Anna Sophie Reventlov, til hvem han det
næste Aar hemmelig lod sig vie paa Skandevborg Slot, og som-siden blev Danmarks
Dronning. Det var vistnok især den nordvestre Sidefløi, der skyldtes denne Konge;
thi over dens Hovedindgang var anbragt Kongens Navnetreek med Aarstallet 1720. J
Aaret 1726, da der ogsaa blev foretaget en Neparation af Slotskirkens Jndre, var
Slottet »ombpgget, i fuld Stand-«YJ’"-), og efter den Tid undergik det ikke nogen be-
tydelig Forandring. Det sidste kongelige Ophold paa Koldinghuus var Christian Vil.’s,
som ankom hertil den 15de August 1807, saa Maaneder før sin Død og Slottets
Undergang, i Anledning af Englandernes Oversald, tilligemed Hoffet, Statsraadet
og endeel af Collegiepersonalet; Kongen opholdt sig paa Koldinghiius til den 11te
September s. A., da han begav sig til Rendsborg, hvorhen ogsaa Statsraadet og
Collegierne bleve sorlagte, og hvor Kongen døde i Marts det følgende Aar. Slottet
overlevede kun Kongen i 16 Dage. Efterat Danmark i Aaret 1808 havde forbundet
sig med Frankrig mod England og Sverrig, bleve, som bekjendt, franske og spanske
Hjælpetropper indkvarterede her i andet under Fyrsten af Poiitecorvos (seiiere den
svenske Konge Carl le. Johan) Overeommando, for i Forening med danske Tropper
at gjøre et Jndfald i Sverrig. Paa en Reise til Kjøbenhavn passerede Fyrsten Kal-
ding først i Marts 1808 og retournerede den 29de s. M. til Koldinghuus, som han
A) Et vigtigt Bidrag til Historien om Koldinghuusls Vestormelse haves i nogle Meddelelser af en
polsk Adelsmand Johannes Chrvsosiomus Passek, som selv deeltog i samme; ifr. Schierns Histor.
Studiet l. S. 150 fig., Fybns Efterretninger om Kolding S. 18 flg· Passek fortæller, at da
Taarnet sprængtes, bleve de, som befandt sig paa det, ,,tastede saa hoit mod Skyerne, at man
tabte dem af Svne og først igjen sik Øie paa dem, da de kom tilbage og som Froer sivrtede i
Søen« (d. e. Soen ved Foden af Slotsbanken). Bircherod, som sætter Slottets Bestormelie en
Dag tidligere, bar i sine Dagboger (udg. at Molbech, S. 22) noterett ,,Den 24de Decenilser 1658
blev Kolding By og Slot, hvor et Conipagni svenske Soldater var til Besertning indlagt, ai Po-
lakkerne under General Czarnekikvs Commando haste-lig overrnmplet og indtaget, saasoni Slottet ei
heller vai- saaledes fortisiceret, at man derinde kunde giore nogen synderlig Modvirkn. Af de
Svenste bleve 80 Geniene dræbte, idet bine lukibuaaj Polooi Nogle iblandt dem nedi«ablede, men
Nogle sorte de overst op paa det høie Taarn, som kaldes Kcemvetaarnet, og denneni derfra lov-ved-
knlds nedstyrtrde· De Andre tilligemed Ofsicererne toge de til Krigstonger««
U) Efter Rieqels Christian v.’s Hist. S. 531.
Mit) Efter Erik Tortns Antegnelser til Kong Frfderil v.·s Hist. i Snbms Nye Saml- iil den danfte
Hist. ll. S. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
