Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - III. Hedesletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Landet og dets Befolkning.
hvor Isen aflejrede intet eller kun lidet, og det, som her aflejredes under
Isens store Tryk, blev fladt udbredt. I Inderlavningerne og i
Overgangs-zonen mellem dem og Bakkelandet opstod derfor Moræne fladerne, hvor
Aflejringernes Tykkelse i Reglen tiltager udefter mod Bakkelandet, medens
den indefter aftager, idet Overfladen skraaner nedad mod Lavningerne;
disses indre Grænse igen bestemmes af Underlaget eller af de
Landskabs-bælter, som knytte sig til den nærmest følgende Opholdslinie.
I det regelmæssigste Tilfælde ordne de forskellige Landskabsformer sig
saaledes i Bælter langs hver enkelt af Israndens Opholdslinier: først
Inderlavninger og Moræneflader, saa Bakkelandet og yderst Hedesletterne. I
Virkeligheden blive Forholdene ofte langt mere indviklede; dette beror dels paa, at
den oprindelige Terrainoverflade gør sin Indflydelse gældende, dels paa, at
Israndene ofte have haft stærkt udtunget Form, og endelig især paa, at
Isens Bortsmelten ikke foregik i regelmæssige Spring fra Opholdslinie til
Opholdslinie, men under jævnlige, snart større, snart mindre Frem- og
Tilbagerykninger af Isranden (Oscillationer). Særlig hyppig vanskeliggøres
Overblikket derved, at forskellige Bakkelandskabszoner glide over i
hinanden uden mellemliggende Flader eller Lavninger.
Paa det medfølgende geologiske Kort er angivet den vigtigste af
Op-holdslinierne for Isranden. Denne Opholdslinie svarer til et Tidsrum, hvor
hele den skandinaviske Halvø, Finland, store Dele af Rusland og de tyske
Østersølande mod S. indtil det baltiske Højdedrag endnu vare isdækkede.
Linien gaar gennem Jylland omtrent fra Vamdrup først mod N. til
Sydenden af Hald Sø og derfra omtrent mod V. til Havet*). Uden for (Vest
og Syd for) denne Linie ligge alle Danmarks store Hedesletter. De
udfylde „Inderlavninger" fra tidligere Afsnit af Istiden, og mellem dem rejser
sig som „Bakkeøer" det ældre Bakkeland og Partier af ældre Moræneflader.
Naar disse Bakkeøer høre til Danmarks mindst frugtbare Egne, er Grunden
sikkert væsentlig den, at de under hele den lange Opholdstid, medens de
store Hedesletter dannedes, laa udsatte for et barsk Klima, som hæmmede
Vegetationen og begunstigede Sandflugt og de overfladiske Lags Udvadskning.
Inden for Opholdslinien træffe vi overalt Bakkelandet i dets mest
udprægede Form, og Ophobningen af Materiale har været saa stærk langs
selve Opholdslinien, at denne næsten overalt danner Vandskellet mellem
Kattegat og Limfjorden paa den ene Side og Vesterhavet paa den anden.
En Undtagelse danner kun Skive Aa, men om den har det i Virkeligheden
kunnet paavises, at den først er bleven til, da Isen smeltede bort. De
vestlige Limfjordsbredninger vise os Inderlavninger, der høre til den omtalte
Opholdslinie; i Sydøstjylland er der oftest ingen tydelig Adskillelse mellem
denne og de følgende Zoner af Bakkeland.
*) En udførligere Fremstilling lindes i Afhdl. „Om Jyllands Hedesletter" i Vid. Selsk. Oversigt
1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
