Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid bære tydeligt Præg. Saavel den hjemlige Avl som Afsætning er steget
betydeligt siden 1850; men selve Gartnerstanden har væsentlige
Vanskeligheder at overvinde; Priserne ere svingende, ofte lave, og et fast udenlandsk
Marked mangler, da Afsætningsforholdene i det hele ere lidet heldige,
ligesom Konkurrencen fra den udenlandske Produktion er trykkende paa det
hjemlige Marked. Der er dog gjort en Del Forsøg paa at vinde Indgang
paa fremmede Markeder, og Frugtkonservesfabrikker ere opstaaede paa
forskellige Steder, men Resultatet har ikke kronet Anstrengelserne.
Der er oprettet Læreanstalter for unge Gartnere, delvis forbundne
med Eksamen, ved Landbohøjskolen, ved Rosenborg, Vilvorde ved
Charlottenlund og Beder ved Aarhus, og flere Landbrugs- og Højskoler have en
særlig Havebrugsafdeling. Paa flere Maader støtter Staten Havesagen,
hovedsagelig med Haveselskaberne som Mellemled, hvilke paa denne Maade ere
blevne satte i Stand til at uddele Træer, præmiere havemæssig dyrkede
Husmandslodder og oplære Husmandssønner i økonomisk Havedyrkning.
Havebrugets intensive Driftsmaade kræver et forholdsvist betydeligt Antal
Arbejdere; men den stadig dyrere Folkeløn, de dalende Priser og andre
Forhold have for Handelsgartneriets Vedkommende ført til mere rationelle,
landbrugsmæssige Dyrkningsmaader, i Lighed med det Spor, Havebruget
følger i de store Kulturlande. Paa den anden Side specialiseres Havebruget
i stigende Grad og nærmer sig herved — som i andre Retninger — til
Haandværk og Industri, men fjærnes fra Landbruget med dettes mindre
sammensatte Driftsmaade. Ifl. Statistisk Tabelværk var Danmarks Haveareal i 1896
c. 60,000 Td. Ld., i 1876 kun 37,000 Td. Ld., medens det ved det 19. Aarh.’
Begyndelse var meget ubetydeligt; Højdepunktet i Tilvækst er sikkert ikke
naaet endnu. Stigningen er forholdsvis større for Jylland end for Øerne;
derimod indtager de jydske Lysthaver kun halvt saa stort Areal som de
sjællandske.
Som Eksempel paa Forholdene i en dansk, mindre Købstad kan nævnes,
at det første Handelsgartneri i Stege blev anlagt i 1870’erne, medens der
nu i og om Byen findes c. 100 Td. Ld. Handelsgartneri, c. 10 Væksthuse
og over 200 Varmebedsvinduer.
Mellemhandlerne spillede tidligere en ringe Rolle; men den uhyre
Forandring, som den sidste Menneskealder har hidført paa dette Omraade, ses
bl. a. af, at der i Kjøbenhavn i 1866 kun fandtes 6-8 Blomsterudsalg,
medens Tallet nu tælles i Hundreder og er i uafbrudt Tilvækst.
En særlig Havestil ejer vor Tid ikke; men den tidligere eneraadende
Landskabsstil indskrænkes mere og mere til større Anlæg, i mindre Haver skyr
Havearkitekten ikke længere de lige Linjer og optager i det hele flere
Bestanddele af den „franske“ Havestils særlige Ejendommeligheder.
Andreas Madsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
