- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
90

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fiskeridrift (Fiskefredning); den har derfor sit eget Kapitel i Fiskeriloven
og var det første danske Farvand, der i det hele taget fik detaillerede
Lovbestemmelser. Det har vist sig, at store Strækninger af den egne sig
fortrinlig til at besættes med Yngel af Rødspætter, hvilken billig kan faas fra
Vesterhavet i ubegrænset Antal. Rødspætterne kunne ikke forplante sig i
Fjorden, men Yngelen vokser hurtig og bliver spiselig (c. 1 Pd. Stykket)
paa 8 Maaneder fra April til November. Saadan „Indplantning“ drives
allerede i det smaa delvis for privat Regning og med godt Udbytte.

Fiskehandelen. Naar vore Fiskerier have udviklet sig paa en for
Danmark ejendommelig Maade, stammer dette fra den særegne Smag, vi
have for Fisk. Med Undtagelse af at der her i Landet spises en Del
daarlig og billig, saltet Sild, en Del røget Aal og i visse Egne af Jylland
ikke lidt tørret Fisk, forlanges Saltvandsfisk næsten udelukkende leveret
fersk og tilmed for de fleste Arters Vedkommende levende paa
Markedet. Vi kunne spise død Laks og Ørred, død Helleflynder osv., fordi
de nu engang ikke kunne leveres levende, men Torsk, Rødspætter (og delvis
Aal) skulle være levende, om de ville finde Købere, og de ere for os langt
de vigtigste Fisk. Følgen heraf er, at Torsk og Rødspætter skulle fanges
paa saadanne Maader, at de kunne holdes levende, d. v. s. med Snurrevaad
og med Ruse, og i Baade, der have Dam. Vilde man fange dem med
Trawl, det Redskab, der ellers bringer de fleste Fisk til Land til de store
Byers Forsyning i Evropa, vilde de kun opnaa forholdsvis lave Priser i
Kjøbenhavn; derfor se vi det Særsyn i de seneste Aar, at fremmede
Damptrawlere ligge i Kattegat og fiske, for at bringe Fangsten til Tyskland,
medens vi kun have een dansk Damptrawler, men ellers vedblivende drive
vore Fiskerier i Kattegat til egen Forsyning paa sædvanlig Maade.

Vor Udførsel af her til Landet indbragt fersk Fisk beløb sig i 1902
til 37 Mill. Pd.; heraf gik den aldeles overvejende Del — 27 Mill. Pd. —
til Tyskland, og største Parten heraf var Sild, der førtes over Landgrænsen,
men ogsaa Udførselen af Rødspætter ad denne Vej var betydelig. Til
England udførtes via Esbjærg 4,9 Mill. Pd.; heraf varede 1,8 Mill. Pd. levende
Aal, der med Kvase eller i Kasser forsendes til London. Ogsaa i
Eksporten til Tyskland er Udførselen af levende Aal af Betydning. Som det
tredje Land i Rækken for vor Fiskeeksport staar Sverige med 4,4 Mill. Pd.,
navnlig Rødspætter. Til Norge udførtes 0,7 Mill. Pd., levende Torsk og
Rødspætter pr. Kvase til Christiania. Indførselen af fersk Fisk fra Udlandet
til Forbrug her i Landet beløb sig i 1902 til henved 5 Mill. Pd., medens
der af saltet Sild indførtes til Forbrug 12 Mill. Pd. og af anden tørret og
tør saltet Fisk henved 3 Mill. Pd. Desuden indføres som Transitvare en
Del tørret og saltet Fisk fra vore nordlige Bilande.

Staten yder Fiskeriet betydelig Støtte. Saaledes er Anlægget af mange
Fiskerihavne kun muliggjort ved Statens Hjælp i Form af Tilskud eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free