- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
162

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommunale Embeds- og Bestillingsmænd. Skattepaaligningen til Formue- og
Lejlighedsskat — Byernes Hovedindtægt — er overladt en Ligningskommission,
hvis Medlemmer vælges for 3 Aar ad Gangen, og som ogsaa er delt i en
større og mindre Del, hvortil vælges henholdsvis af samtlige til Byraadet
valgberettigede og af de højestbeskattede; i større Kommuner kan det nu
bestemmes, at Ligningsmænd, valgte af Kommunalbest. deltage i
Ligningskomm. Arbejde. Klager over Skatteansættelse kan eventuelt indbringes for
en Overligningskommission, hvis Medlemmer blive udnævnte af
Indenrigsministeren. Købstadens Regnskab gennemgaas af 2 paa 6 Aar af
samtlige valgberettigede valgte Revisorer.

En særlig Stilling indtager de fattiges Kasse (L. 8/3 1856), der har
til Opgave ved Siden af det egentlige Fattigvæsen at byde Midler til en
fri Fattigforsørgelse. Den bestyres af 3 Mænd valgte paa 3 Aar af den
almindelige Vælgerklasse og faar sine Midler dels ved frivillige Bidrag, dels
ved Bidrag fra Kommunen. Ogsaa det i Kirkernes Bøsser indkomne skulde
tidligere indgaa i de fattiges Kasser, men nu er det bestemt, at
Menighedsraadene forvalte disse Midler til Fremme af en fri kirkelig Fattigpleje.

Reglerne om Landkommunernes Forfatning og Styrelse indeholdes i
Landkommunalloven af 6/7 1867. Der er to Hovedgrupper af
Landkommuner, nemlig den mindre: Sognekommunen og den større: Amtskommunen.

Sognekommunerne, de tidligere Sogneforstanderskabsdistrikter, bestaa
almindeligvis af et eller flere Kirkesogne; deres Oprindelse kan føres tilbage
til Fattigvæsensordningen af 1803, hvor Sognene eller rettere Pastoraterne
(Hovedsogn og Annekser) først fremtraadte som Kommuner med
Fattigkommissioner. I 1841 indførtes Sogneforstanderskaber, et for hver
Fattigkommune, der saa i 1867 afløstes af Sogneraad; dette tæller i Modsætning
til tidligere — hvor Præst og Herredsfoged vare fødte Medlemmer — nu
kun valgte Medlemmer, hvis Tal altid skal være ulige, og som tælle flere
eller færre efter Kommunens Størrelse, i Alm. ikke under 5. Ligesom i
Byerne deles Medlemmerne i en større og mindre Del, men paa Landet er
det den større Del, som vælges af de højestbeskattede, den mindre Del af
samtlige til Folketinget valgbare, for saa vidt de i det foregaaende Aar
have udredet Bidrag til Kommunen (i Penge, Naturalier eller i Arbejde). De
højestbeskattede er den Femtedel af Kommunens ovfr. omtalte
valgberettigede Beboere, som i det foregaaende Aar har udredet de højeste Bidrag
efter Hartkorn (Ejendomsskyld) og Formue og Lejlighed. Valgbar er enhver,
der kan vælges til Folketinget, naar han har haft Bopæl i Kommunen i
det sidste Aar. Medlemmerne vælges paa 6 Aar, hvert 3. Aar afgaar enten
den større eller den mindre Del.

Sogneraadets Virksomhed gaar væsentligst ud paa at styre
Sognekommunens egne Anliggender, som paa flere Punkter ogsaa ere af Interesse for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free