- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
26

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

Bygninger og Institutioner.

Hovedportal, hvorfra der i to særskilte Siderum fører Trapper op til
Gallerierne, er der et af to korinthiske Søjler baaret Pulpitur (den kgl. Stol),
over hvilket Orgelet har Plads. Kuplen er kasseteret; i Fløjene mellem
de 4 Halvcirkelbuer (Pendentivhvælvingerne) er der Engle i Basreliefs (af
Bissen) og oven over Friser (af Thorvaldsen). I øvrigt minder hele
Anlægget om Fr. V’s Kapel i Roskilde Domkirke, som C. F. Hansen fuldendte
efter Harsdorffs Tegning. Alteret, der er hævet 3 Trin, bestaar af et
forgyldt Kors paa et Marmorfodstykke bag ved Marmoralterbordet (det var
først bestemt, at Thorvaldsens Christus skulde have Plads her).
Prædikestolen, for Enden af Midtgangen ved Opgangen til Koret, er hvidlakeret
med forgyldte Ornamenter. Døbefonten, af Porfyr, har forgyldte
Bronce-ornamenter. Kirkegulvet bestaar af Marmorfliser. I Nicher paa hver Side
af Alternichen og af Hovedindgangen staa de 4 Evangeliststatuer i Gibs:
Lucas af H. E. Freund (et ældre Arbejde fra 1825, først opstillet efter hans
Død; han havde først faaet Bestilling paa alle 4 Statuer), Matthæus, af
Th. Stein (fra 1871), Johannes af C. Peters og Marcus af H. Conradsen
(fra 1875); over Statuerne 4 smaa Relieffer. I Sideskibene er der bl. a.
4 Basreliefs af Bissen (Kongernes Tilbedelse, Christus lader Børnene komme
til sig, Christus i Templet og Lazari Opvækkelse). I Præsteværelset for
Enden af det nordlige Sideskib hænger et Portræt af Bygmesteren, C. F.
Hansen, i Sakristiet bag ved Alteret et Maleri, Salomons Dom. (Se om
Kirken F. Schiøtt, Christiansborg Slot S, XX flg., i „Architekten", 6. Aarg.,
12/i2 1903).

Da Christiansborg Slot, med hvilket Kirken staar i Forbindelse ved en
lav Fløj (Kavalergangen), atter brændte Okt. 1884, blev Kirken staaende
urørt.

Ved Kirken, der ejes af Staten, og hvis Styrelse som en Del af Slottet
er henlagt til Ministeriet for offtl. Arbejder, er ansat en Slotspræst, en
Klokker og en Organist.

Vor Frue Kirke (eller Mariakirke), paa Frue Plads lige over for
Universitetet, er en af Byens ældste Kirker, om ikke den ældste (se O. Nielsen,
Kbh. i Middelalderen S. 147, A. B. Jørgensen, Det ældste Kbh., i Aarb.
f. n. Oldk. 1872, 1877 og 1881, og A.Heise, Det ældste Kbh. og den
nyere Granskning, i Hist. Tidsskr. 5. R. II), saa i alt Fald den anseligste. Den
omtales første Gang i Slutn. af 12. Aarh., da Absalon begyndte paa
Opførelsen af en Stenkirke paa det Sted, hvor der vistnok tidligere har staaet
en Kirke af Træ. Men denne Stenkirke fuldendtes først under hans
Efterfølger paa Roskilde Bispestol Peder Sunesøn, der blev Biskop 1191, og
som kaldes Kirkens Grundlægger (fundator). I et Tiendebrev, der er udstedt
af Absalon som Ærkebisp, men hvis Dato ikke kendes, berettes, at Byen
Havns Sognemænd, der ejede Kirketienden og altsaa ogsaa Kirken,
enstemmig og i from Ærefrygt havde skænket Tredjedelen af Kirketienden til
Mariæ Kirke „til Guds Huses Opførelse og Udsmykning", og for at ingen
skulde afstaa fra dette gode og fromme Forsæt, stadfæstede Ærkebispen
dette Brev med sit Segl og truede dem, der tilbageholdt Tienden, med
Udelukkelse fra Nadveren. Stenkirken er altsaa bleven opf. mellem 1191
og 1214, Peder Sunesøns Dødsaar, og den store Murstensbygning har
vistnok allerede da væsçntlig haft den samme Form, som den beholdt lige
til 1807, dog uden Taarn, som den først fik langt senere (se ndfr.). Kirkens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free