Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfor det i længere Tid beholdt Navnet „Kronprinsessens Palæ), da hun
1812 blev forlovet med sin Onkel Prins Chr. af Hessen; men han døde
1814. Senere benyttedes det til Indlogering af Fyrster, deribl. Hertug
Vilhelm af Glücksborg (Chr. IX’s Fader) under hans aarl. Besøg, og Prins
Henrik af Oranien; 1833-35 beboedes det af Chr. IX’s Broder Prins
Vilhelm, fra 1837 af den nuv. Konge Chr. IX, først som ugift, fra 1842
som gift (i 1850’erne var det paa Tale at flytte Udenrigsministeriet hertil),
indtil 1865, da han flyttede over i Amalienborg, og fra 1865 af den
nuv. Kronprins Frederik indtil hans Bryllup 1869. Senere er det bl.
a. blevet beboet af den svenske Konge Carl XV og af den senere
russiske Kejser Alexander III og Prinsesse Dagmar under deres Besøg ved
Kongens Sølvbryllup 1867; derefter beboedes det af Kongens Brødre
Prinserne Vilhelm og Hans, og fra 1885 tillige af Kongens Søn, Prins
Valdemar, efter hans Giftermaal. — I Gaarden ligger en gammel, stor
Staldbygning og en 1876-77 opf. Bygning med Vognremisser og Funktionærboliger.
Ved Amalienborg ligge endnu to lige ens Palæer, paa hver sit Hjørne
af Bredgade og Frederiksgade, som omtales her, skønt de ere i privat
Eje. Det Bernstorffske Palæ er opf. af J. H. E. Bernstorff (Grundst.
nedlagt 27/10 1752) efter Tegn. af J. G. Rosenberg. Stadskonduktør J. H.
Rawert og Tømmerhandler Hallander købte det, efter A. P. Bernstorffs
Død, 1799 for 40,000 Rd.; i Beg. af 19. Aarh. købtes Halvdelen for 29,000
Rd. af Kommandørkapt. St. Andersen Bille, der boede her med den spanske
Gesandt Grev Yoldi. Da Arveprinsesse Caroline 1829 ægtede Arveprins
Ferdinand, erhvervede de Palæet; efter hendes Død 1881 solgtes det for c.
357,000 Kr. til Kong Georg af Grækenland („Kong Georgs Palæ“). Det afgiver
nu Lokaler i Beletagen for Højesteret (første Møde 21/10 1884) og Bolig i
Stuetagen for Prins Carl efter hans Giftermaal 1896 med Prinsesse Maud.
En af Beletagens Sale har været prydet med 4 store vævede, c. 1902 nedtagne
Tapeter (udf. 1749 efter Boucher, efter usikkert Forlydende Gave fra
Ludvig XV til Bernstorff), som forestillede Scener fra Mytologien, og af hvilke
de to vare over 18 F. lange. — Det Dehnske Palæ er opf. af Grev F.
L. v. Dehn vistnok samtidig og af samme Arkitekt. Det ejedes ved Slutn.
af 18. Aarh. af Grev Fr. Reventlow, senere af Hertug Frederik Chr. af
Augustenborg, der solgte det 1808, senere bl. a. af Dronning Louises
Broder, Prins Frederik af Hessen-Kassel, der udstykkede det i Parceller;
den sidste solgtes 1871 for c. 104,000 Kr til Hornung og Møllers
Pianofortefabrik, som, efter at der var foretaget Om- og Nybygninger for omtr.
samme Beløb som Købesummen, nu er til Huse her.
Prinsens Palæ („Palæet i Kalveboderne“), Frederiksholms Kanal,
beliggende i en Bydel, som tidligere var Hav (se S. 18). Paa det nuv.
Palæs Grund opførte Købmand Vigandt Michelbecker i 1684 en stor og
anselig Gaard (Arkitekt: Hans Wiedewelt) paa Hj. af Frederiksholms Kanal
og Ny Vestergade, der kaldtes Vigandtsgade efter ham. Her var en Tid
Kapel for de Reformerte (se S. 90). Fr. IV lejede Gaarden (Ejer : Grosserer
Vilh. Edinger) til Brug for Peter den Store, da han opholdt sig i
Kjøbenhavn i 1716 (i Fløjen ud til Vigandtsgade ?). Da Kongen ombyggede
Kjøbenhavns Slot, købte han Gaarden, lod den ombygge og udvide ved
Køb af flere Nabogrunde og bestemte den til Bolig for Kronprinsen (Chr. VI);
den havde da en Façade af c. 200 F. langs Kanalen og c. 300 F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
