- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
201

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 20 Cm. Aabning), der kostede c. 40,000 Kr. Observatoriet staar i
telegrafisk Forbindelse med Nicolai Taarn, hvorfra der siden 1868 (se S. 46)
gives Tidssignal ved en Kugle, der hejses til Toppen af en Stang og falder
hver Søgnedag Kl. 1. Foran Observatoriet paa Bakken ud til Ø.-Voldgade er
8/8 1876 afsløret en Broncestatue af Tyge Brahe i naturlig Størrelse,
modelleret af H. V. Bissen. I Observatoriet findes flere malede Portrætter,
deribl. af Astronomerne F. W. Bessel (af C. A. Jensen), Th. Bugge, † 1815,
Ole Rømer og d’Arrest, † 1875, og af Chr. IV, samt Gibsbuster af Tyge
Brahe og Admiral P. Løvenørn, † 1826. (Se Universitets-Observatoriet paa
Rundetaarn, Kbh. 1826. — C. F. Pechüle, Kbh.’s Observ. og dets nye
Instrument, 111. Tid. 1895).

(Paa Frederiksberg, Dronn. Olgas Vej, ligger det private Urania
Observatorium
, opført 1897, tilgængeligt for Publikum siden Jan. 1902).

Det Bygningskompleks, der rummer kem. Laboratorium og
Mineralogisk Museum, Hj. af Ø.-Voldgade og Sølvgade, er opf. 1888-93
(Indflytningen begyndte 1892) efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm for 733,206 Kr.
paa Granitsokkel af røde Mursten og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i
Kælder og 2 Stokv. (den bageste Fløj ud til Bot. Have, hvor Terrænet
er stærkt skraanende, har dog 3 Stokv.), medens den 4. Side ud til
Ø.-Voldgade er lukket af to Professorboliger (Kælder og 1 Stokv.) og
et Gitterparti. Den sydl. Halvdel er Laboratoriet, den nordl. Museet.

Kemisk Laboratorium. Der havde været et kemisk Laboratorium i
Rosenborg Have; under Fr. III blev der til Alkymisten Borri (som dog ogsaa
benyttede Laboratoriet ved Rosenborg) indrettet et Laboratorium af Tømmer
i Byens østl. Del („bag Børsen“), som 1669 flyttedes til Rigensgade (omtr. paa
Garnisonshospitalets Plads); det kaldtes Guldhuset og benyttedes senere til
Kvæsthus og Fabrik. I 1788 indrettedes et Laboratorium i et Drivhus i
den gamle Botaniske Have ved Universitetet; 1829 fik det nogle smaa
Lokaler i den da oprettede polytekniske Læreanstalt. Endelig bevilgede
Rigsdagen 1856 af Universitetets Midler 97,000 Rd. til en egen Bygning,
der opførtes i Ny Vestergade (Nr. 11) efter Tegn. af N. S. Nebelong og
indviedes 16/2 1859; foruden af Mellem- og Bagbygning bestaar den af et
Forhus i 2 Stokv. Fra Beg. havde den nogle og fyrretyve Arbejdspladser,
men ved en radikal Ombygning i det Indre 1867 flk den henved 100.
Da Pladsen dog stadig viste sig utilstrækkelig, særlig fordi Undervisningen
omfattede baade de lægevidenskabelige studerende, Polyteknikerne og
Farmaceuterne, opførtes den ovennævnte Bygning, hvor Pladsen er rigelig, saa
meget mere som Polyteknikernes og Farmaceuternes Undervisning samtidig
henlagdes fil den nye polyt. Læreanstalt og til den farmaceutiske
Læreanstalt, og 1898 kunde der endog afgives et større Lokale til de
lægevidensk. studerendes medico-fysiske Undervisning. Laboratoriet har nu 5
Afdelinger (4 for analytiske og 1 for præparative Arbejder), hver med
34-35 Arbejdspladser.

Mineralogisk-geognostisk Museum. Universitetets Mineraliesamling
grundlagdes 1769 af M. Th. Brünnich i et Lokale i Kommunitetsbygningen,
og 1772 forenedes det med Naturalie- og Husholdningskabinettet paa
Charlottenborg; i 1810 købtes alle Universitetets Naturaliesamlinger af Grev
J. G. Moltke, der atter forærede dem til Universitetet, hvorpaa de sammen
med Faderens Samlinger kaldtes „Moltkes, Universitetet tilhørende
Mineraliesamling“, 1851 forøgedes det med Chr. VIII’s Privatsamling og 1868 med


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free