Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En 1886 stiftet Forening for Lægevagtstationer har det Formaal at
sikre Khhs. og Frederiksbergs Borgere Adgang til Lægehjælp i
paatrængende Tilfælde om Natten og at sørge for foreløbig Forbinding og Transport
af tilskadekomne baade Dag og Nat. Forbindingsmidler og
Ambulancevogne findes paa alle Politivagter; Lægehjælp (gratis til ubemidlede) ydes
af Lægerne ved Henvendelse til de patrouillerende Politibetjente. En
Forbindingsstation findes paa Nørrebro.
ed Hensyn til Forsørgelsesvæsenet, der sorterer under
Magistratens 3. Afdeling, er Byen delt i 3 Kredse (Nørre, Østre og Vestre K.),
hver under en Kredsinspektør, og hver Kreds igen i 5 Fattigdistrikter, hvert
under en Distriktsforstander. Hvert Distrikt er atter delt i 2 Lægedistrikter,
undtagen 4, der kun have eet Lægedistrikt hvert; for hvert Lægedistrikt
er ansat en Kommunelæge, altsaa 26 i alt.
Under Fattig- og Forsørgelsesvæsenet høre flg. Anstalter:
Almindeligt Hospital, Nørre Allé, for uarbejdsdygtige Mænd og
Kvinder. Stiftelsens Oprettelse som Plejestiftelse og Arbejdshus besluttedes
1765, da J. H. E. Bernstorff var Forstander for Fattigvæsenet. Den
opførtes af Fattigvæsenets Direktion paa en af Kommunen ejet Grund i
Amaliegade af Bygmester Conradi efter Konference med Jardin og kostede
med Inventar 87,000 Rd. C.; Grundstenen nedlagdes 28/4 1766, Bygningen
var færdig ved Udg. af 1768, og sammen med Kirken blev den indviet
9/4 1769. Den var fra Beg. foruden Stiftelse tillige Sæde for
Fattigvæsenets Centraladministration, hvorfor ogsaa det S. 230 omtalte Konventhus
(ligesom Filialen „Sjæleboderne i Brøndstræde“, der solgtes til Murermestrene
og blev deres Lavshus) nedlagdes og solgtes. Stiftelsen havde fra først
af 200 Lemmer paa 1. Klasse (fuld Forplejning) og 400 paa 2. (kun
Husly), samt 16 Sygesenge. Men alt 1771 anordnedes det, at fattige
syge skulde behandles her og ikke længere paa Frederiks Hospital,
saa at Patienttallet blev c. 100, og skønt dette snart efter ændredes, fik
Stiftelsen fra den Tid mere og mere Præget af tillige at være virkeligt
Hospital. Af Stiftelsens Historie kan fremhæves, at den 1775 forvistes til
Sølvgadens Kaserne (Fløjen ud til nævnte Gade), idet Bygningen overlodes
til den grønlandske Handels- og Fiskefangsts Etablissementer og derpaa til det
østersøisk-guineaske Handelsselskab; men 1785 tog Stiftelsen atter Bygningen
i Besiddelse, og den flk nu 650 faste Lemmer og 150 Sygesenge samt 6
Arbejdsstuer. Aar 1799-1800 fastsloges bestemtere Grænser mellem
Lemme-og Sygeafdelingen; 1801 og 1807 indrettedes der Lasaret for saarede; fra
1809 henvistes ogsaa veneriske Sygdomme til Hospitalet; 1846 overlodes
en Del (den Duntzfeldtske Gaard, se ndfr.) til Fødselsstiftelsen under en
Barselepidemi; 1864 var der atter Lasaret. Efter at Forholdene under
Koleraepidemien i 1853 havde givet Stødet til Opførelsen af
Kommunehospitalet (se S. 264), blev Alm. Hospital fra 1863 væsentlig
Lemmestiftelse, idet der kun blev tilbage en mindre medicinsk Sygeafdeling for
Lemmerne samt en Afd. for inkurable syge, Hudsygepatienter og offentlige
Kvinder; 1871 fastsattes Lemmernes Antal til 1200; fra 1886 blev den sidstn.
Afdeling overflyttet til Vestre Hospital og Skt. Johannes Stiftelse, og
Hospitalet blev nu udelukkende Lemmestiftelse (da c. 1690 Lemmer, hvoraf en
Del dog i Filialer), ligesom ogsaa alle Lemmerne fik fuld Forplejning (fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
